ADHD i et socialt perspektiv

En ADHD-profil kan vise sig som social sårbarhed. Det gør sig gældende for både børn, unge og voksne. For mange børn, unge og voksne kan ADHD eller tilsvarende vanskeligheder betyde, at de er mere sårbare i forhold til sociale relationer og sociale forhold i samfundet.

Opmærksomhedsproblemer og impulsivitet kan være en barriere for at opnå og fastholde stabile relationer til andre børn, og oplevelsen af social isolation kan komme til at fylde meget i barndommen. En konsekvens af det kan være, at man ikke får udviklet ens sociale kompetencer på lige fod og i samme tempo som jævnaldrende.

I det videre ungdomsliv, hvor vennerne får større betydning, og behovet for selvvalgte sociale relationer stiger, bliver forventninger og krav til de sociale kompetencer også større.

Unge med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan have en tendens til ukritisk at søge et hvilket som helst socialt fællesskab, hvis bare de bliver accepteret. Unge med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan også have svært ved at gennemføre en uddannelse. Det kan indebære, at de som voksne har et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst - og dermed ringere livsvilkår - end andre.

Både børn, unge og voksne med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan have en øget risiko for at opleve ensomhed, isolation, sparsomme eller flygtige sociale relationer. For mange er der stor risiko for også at udvikle psykiske vanskeligheder, fx depression eller angst, som kan være med til at gøre de sociale udfordringer større.

For personer med en ADHD-profil kan vanskelighederne blive tydelige i forholdet mellem krav og forventninger, individuelle ressourcer og behov. 

Hver livsfase er karakteriseret af sociale arenaer, både i det nære miljø og i samfundet generelt. Skolen fylder fx meget i barndommen; de sociale relationer med vennerne og uddannelse er styrende i ungdomslivet, og arbejde og karriere er dominerende for voksne.
Til hvert område knytter sig en række forventninger, og der stilles forskellige krav fra omgivelserne.

Det er derfor nødvendigt at forstå den enkeltes vanskeligheder i relation til den livsfase, som vedkommende befinder sig i. Kravene og forventningerne bliver gradvist større med alderen, og der er en forventning om, at man, i vid udstrækning, lærer at mestre dette allerede som barn og ung.

Der stilles forskellige forventninger og krav til menneskers adfærd, alt efter hvilken sammenhæng de indgår i. Der er fx stor forskel på, hvad der forventes af et barn i en undervisningssituation, og hvad der forventes af de sociale relationer i skolegården. Ligeledes er der stor forskel på, hvad der forventes af voksne i formelle arbejdssituationer, og hvad der forventes i almindeligt, uformelt, kollegialt samvær.

For personer med en ADHD-profil kan vanskelighederne netop blive tydelige i forholdet mellem krav og forventninger, individuelle ressourcer og behov. Hvordan vanskelighederne kommer til udtryk, afhænger både af situationens kompleksitet og det enkelte menneskes personlige erfaringer og selvforståelse.

Det er vigtigt at forstå vanskeligheder, relateret til ADHD, i et samspil med omgivelserne. Vanskelighederne er ikke alene forankret i den enkelte, men opstår, udvikles, fastholdes og forandrer sig i relation til omgivelserne og den aktuelle situation, som den enkelte befinder sig i.

Vanskeligheder skal forstås i relation til den sammenhæng, de opstår i. De aktuelle udfordringer, den enkelte person oplever, er derfor ikke nødvendigvis konstante livet igennem.

Oplevelsen af ADHD som et handicap opstår først i mødet med omgivelsernes krav og forventninger, og ofte vil det være relevant at rette blikket mod forandringer i omgivelserne, fx når man tilrettelægger indsatser til mennesker med ADHD.

Vanskelighederne bliver ofte tydelige, når krav og forventninger er større end individuelle ressourcer, kompetencer og behov. I et socialt perspektiv er det derfor vigtigt, at omgivelserne hele tiden tænkes ind i indsatsen til den enkelte. 

ADHD kan komme til udtryk på vidt forskellige måder fra person til person og fra situation til situation. Erfaringer, socialt netværk og forholdene i de daglige omgivelser spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som vanskeligt.

Alder og modenhed er også afgørende for, hvordan og i hvilke sammenhænge noget opleves som vanskeligt. I takt med, at en person udvikler brugbare strategier til at mestre vanskelige situationer, bliver oplevelsen af problemer mindre.

Risikofaktorer og beskyttende faktorer er karakteristika, begivenheder eller processer, som øger eller mindsker sandsynligheden for, at vanskeligheder, som kan være forbundet med ADHD, kommer til at udgøre et problem for den enkeltes trivsel og udvikling.

Samspillet mellem disse afgør graden og karakteren af en persons vanskeligheder. Det gælder i alle de miljøer og sammenhænge, hvor personen færdes.