Køn og ADHD

Antallet af piger og kvinder med psykiske problemer er steget tre gange så meget, som hos drengene, siden 1990'erne. Sundhedsfaglige analyser af komorbiditet hos mennesker med ADHD og tilsvarende vanskeligheder viser, at problemerne ofte er mere synlige for omgivelserne hos mænd med ADHD, mens kvindernes vanskeligheder ofte vendes indad.

Sundhedsfaglig forskning (fx Svenny Kopp) konkluderer, at piger og kvinder har en øget risiko for at udvikle depression, angst og spiseforstyrrelser, og at en ADHD-problematik kan være grunden til udviklingen af disse psykiske vanskeligheder.

Statistisk set har voksne kvinder med ADHD og tilsvarende vanskeligheder ofte en anden psykiatrisk diagnose sammen med ADHD, og det er ofte den anden diagnose, som volder flest synlige problemer.

I nogle tilfælde kommer en pige eller kvinde med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder først i kontakt med de sundhedsfaglige og socialfaglige systemer, når hun fx tillige kæmper med depression, angst, OCD (tvangstanker eller -handlinger) eller personlighedsforstyrrelser.

Omgivelserne har en tendens til at vurdere pigers og drenges adfærd forskelligt. Der ses overordnet en tendens til, at omgivelserne forklarer de samme udtryk forskelligt hos henholdsvis piger og drenge.

Når pigerne fx opleves som hypersnaksalige frem for hyperaktive, fremtræder pirrelige og konsekvent afbryder eller springer i emner i en samtale, tillægger omgivelserne ofte adfærden følelsesmæssige, sociale eller familiære årsager, og ikke årsager, forbundet med opmærksomhedsproblematikker.

Nogle fagpersoner oplever, at det er sværere at takle drengenes vanskeligheder, end pigernes, også i de tilfælde, hvor ADHD kommer til udtryk på samme måde hos de to køn. Og fagfolk kan også ofte have forskellige forklaringer på henholdsvis pigers og drenges adfærd.

ADHD kommer til udtryk og opleves forskelligt for hvert enkelt individ, og de vanskeligheder, som kvinder og piger oplever, kan variere fra situation til situation.

Selv hos den samme person kan symptomerne komme forskelligt til udtryk på forskellige tidspunkter. Også de unge og voksne kvinder oplever, at der er særlige forventninger til køn, og deraf ubevidste holdninger og specifikke rammer for tolkninger af deres adfærd. En del af den kulturelle forventning til kvinder er, at de er gode til at organisere, ikke bare deres eget liv, men også familiens.

Hos kvinder med opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder kan vanskelighederne ofte komme til udtryk i form af problemer med at samle informationer i helheder, koordinere, sætte i rette rækkefølge, og de kan derfor have svært ved at organisere.

Det betyder, at kvinderne bruger store mængder af tid og energi på at leve op til de uudtalte forventninger om ”at have styr på det hele”. Det resulterer ofte i, at de fx bruger meget længere tid, end andre, på almindelige gøremål.

Omgivelserne kan ofte ikke se, at kvinderne bruger mange kræfter på at skjule vanskelighederne og på at lade som om, at de har ”styr på tingene”.

Mange af kvinderne beskriver, at de ofte føler skam, skyld og forlegenhed over ikke at ”slå til” og ikke at kunne leve op til de kulturelt betingede forventninger om ”at have styr på det hele”.

Når vanskelighederne bliver synlige for omgivelserne kan der, i nogle sammenhænge, være en tendens til at forstå vanskelighederne som udtryk for, at kvinderne ikke gør sig umage, fordi kvinderne på nogle områder klarer sig rigtig godt, og på andre områder, som synes lette for andre mennesker, slet ikke kan overskue opgaverne.

Opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder hos piger og kvinder kan ændre karakter og sværhedsgrad, afhængig af livsforhold, livsfaser og de konkrete situationer, de befinder sig i. Udfordringernes udtryk og omfang afhænger af, hvilke rammer, kontekster, krav og muligheder for støtte, den enkelte møder.

For nogle piger bliver vanskelighederne fx først synlige for omgivelserne, når de flytter hjemmefra, starter studie eller stifter familie. Her bliver udfordringerne med planlægning, struktur og tidsfornemmelse ofte tydelige.

For andre piger viser vanskelighederne sig som vredesudbrud, konfliktfyldt samspil med jævnaldrende, udfordrende adfærd og indlæringsvanskeligheder i skolen.

Nogle kvinder med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan have svært ved at sige fra på arbejdet. De kan være følsomme overfor kritik, konfliktsky og vil gå langt for at gøre andre tilpas.

De funktionelle vanskeligheder, piger og kvinder ofte oplever, kan komme til at overskygge de ressourcer, som den enkelte pige og kvinde også har. Det kan i nogle tilfælde få den konsekvens, at udviklingspotentialet hos den enkelte ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

Der er også risiko for, at omgivelserne, i vurderingen af den enkeltes behov for støtte, overser, at en kvinde, der fx kan gennemføre en uddannelse, ikke nødvendigvis også kan overskue rengøring og indkøb. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte persons egen vurdering og oplevelse af vanskeligheder, såvel som ressourcer, får afgørende betydning.

Vanskeligheder, ressourcer og behov for støtte må ikke forstås udelukkende med afsæt i diagnosen.