Systematiske trivselsvurderinger og tidlig opsporing

Opsporingsmodellen understøtter den tidlige identifikation af børn i begyndende mistrivsel gennem bl.a. systematiske trivselsvurderinger og et fælles sprog mellem fagprofessionelle.

Formål

Guiden giver en indføring i opsporingsmodellens grundlæggende værdier og teorier og beskriver de enkelte metoder/redskaber i modellen, og hvordan de anvendes i praksis. 

Målgruppe

Sundhedspleje, daginstitutioner og andre fagprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i alderen 0-6 år.

Hovedpointer

Opsporingsmodellen understøtter en fælles systematik og et fælles sprog mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Den sætter fokus på børns trivsel og børns overgange til nye institutioner, og modellen understøtter sparring til og dialog mellem fagprofessionelle. 

Anvendelse

Opsporingsmodellen består af fire metoder/redskaber, som kan understøtte de fagprofessionelles tidlige og systematiske opsporing.

Metoder/redskaberne er

  • Trivselsvurderinger: mindst to gange om året gennemføres en vurdering af alle børns trivsel ved hjælp af et triv­selsskema.
  • Overgangsmodellen: hver gang et barn skal skifte institution, skal den fagprofessionelle og forældrene i fællesskab udfylde et overgangsskema om barnets styrker og udfordringer.
  • Ekstern faglig sparring: de fagprofessionelle skal løbende have ekstern faglig sparring vedr. vurdering af børns trivsel og handleveje.
  • Dialogmodel for effektiv og målrettet mødeafholdelse: dialogmodellen anvendes til forberedelse og evaluering af møder. 

Der er desuden udarbejdet specifikke arbejdsbeskrivelser, som er målrettet de enkelte faggrupper, som skal arbejde med opsporingsmodellen. 

Find guiden til opsporingsmodellen her