Tidlig opsporing og reaktion

Fagprofessionelle i børn og forældres hverdag spiller en central rolle i forhold til at opfange tegn på mistrivsel, tage bekymringer alvorligt og handle på dem. Det kræver viden om, hvordan mistrivsel kommer til udtryk, et tæt forældresamarbejde og kendskab til handleveje for at sikre en rettidig hjælp.

Langt de fleste børn trives i deres hverdag. Flere danske undersøgelser viser dog, at 15-20 procent af danske børn har vanskeligheder i større eller mindre omfang, som bringer børnene i risiko for at mistrives. 

Forskning viser, at jo tidligere det bliver opdaget, at et barn er i en udsat position eller mistrives, desto større chance er der for, at barnet kan hjælpes til øget trivsel. 

Tidlig henviser i denne sammenhæng både til tidligt i barnets liv og til tidligt i problemudviklingen. 

Fagprofessionelle har en afgørende rolle

Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagprofessionelle, der er en del af børnene og familiernes hverdag, har en vigtig opgave i forhold til at opfange tegn på mistrivsel og at handle på dem. 

Tegn på mistrivsel kan vise sig på mange forskellige måder, og det kan derfor være vanskeligt at tolke disse tegn. Der er sjældent en lineær sammenhæng mellem barnets tegn på mistrivsel og årsagen til den manglende trivsel.

Mistrivsel eller tidlige tegn herpå kan bl.a. komme til udtryk i ændringer i forhold til barnets sproglige, motoriske, kognitive, emotionelle eller sociale udvikling. 

Hvordan skal man handle? 

Fagprofessionelle skal tage begyndende bekymring alvorligt og handle på den. En handling kan eksempelvis være at: 

  • De fagprofessionelle går i dialog med barnets forældre om, hvordan barnet kan komme i bedre trivsel. 
  • De fagprofessionelle tager initiativ til tværfagligt samarbejde med andre faggrupper omkring barnet. 
  • De fagprofessionelle er så bekymrede, at de laver en rettidig og kvalificeret underretning til kommunens myndighedsafdeling. 

I filmen ”Hvordan styrker I tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos børn og unge?” kan I som kommune få mere viden om og inspiration til, hvordan I kan styrke jeres arbejde med en tidlig opsporing. 

 

Se filmen i stor version på YouTube

Kompetencer til tidlig opsporing og reaktion

Fagprofessionelle i fx dagtilbud, skolen og sundhedsplejen skal have faglig viden om, hvad der kan være (tidlige) tegn på mistrivsel hos børn, unge og familier, og hvornår tegnene er så bekymrende, at der skal handles på dem. 

Da tidlige tegn på mistrivsel kan være diffuse og svære at tolke, kan fagprofessionelle opleve tvivl eller usikkerhed omkring, hvad tegnene er et udtryk for, eller om der skal handles på dem. Jævnlige og systematisk vurderinger af alle børns trivsel kan styrke den faglige viden og de faglige kompetencer og dermed mindske usikkerhed og tvivl. 

Ved bekymring for et barns trivsel er det i forbindelse med den tidlige opsporing vigtigt at give plads til barnets stemme eller anden kropslig kommunikation om fysisk, psykisk og social trivsel. Det gælder særligt hos små børn, der endnu ikke har et sprog. 

Det samme gør sig gældende ift. inddragelse af forældrenes perspektiver og viden om deres barn. Dog er der særlige regler for samarbejdet, når der er tale om mistanke om overgreb begået af forældre. 

Tværfagligt samarbejde omkring opsporing og reaktion

Når der er en bekymring for et barns, et ungt menneskes eller en families trivsel, kan involvering af forskellige faglige områder og sektorer være med til at understøtte en helhedsorienteret belysning af årsagen. 

Dette gælder både i den helt tidlige dialog om en begyndende bekymring og ved en nærmere afdækning af mulige årsager til bekymringen. 

Når der skal iværksættes en handling eller en indsats, kan det tværfaglige samarbejde i lige så høj grad være relevant, da de forskellige faglige perspektiver er med til at skabe flere handlemuligheder. Dermed øger man også muligheden for at sammensætte en indsats, der er tilpasset det enkelte barns eller det unge menneskes behov og ressourcer.

Senest opdateret 14-06-2022

Kontakt

Cecilie Blicher Petersen
S: Specialkonsulent