Børn med autisme

Tidlig opsporing og intensiv indsats har en afgørende betydning for barnets udvikling. Et stort internationalt forskningssamarbejde har påvist, at alderen fra 9-18 måneder er særligt afgørende for udviklingen af autisme.

Børn med autisme er særligt udfordrede inden for sproglige, kognitive og sociale færdigheder. Det varierer fra barn til barn, i hvilken grad udfordringerne kommer til udtryk i hverdagen. Jo tidligere en indsats sættes i gang, desto bedre.

Effekten af en indsats øges altså betydeligt, hvis den starter tidligt, og forældrene bliver inddraget i et aktivt samarbejde. Det betyder, at der ikke nødvendigvis behøver at være en klinisk diagnose, for at barnet og dets forældre får hjælp og støtte.

Internationale og danske studier har forsket i sandsynligheden for, at forældre, der allerede har et barn med autisme, får et barn mere med autisme. Et dansk studie viser, at der er 4,5-10,5 pct. sandsynlighed for, at yngre søskende også bliver diagnosticeret med autisme (Grønborg et al., 2013).

Et amerikansk forskningsprojekt fra 2010 konkluderede, at sandsynligheden for at få endnu et barn med autisme er ca. 11 pct. (Rothenborg & Rothenborg, 2012). Derfor bør der være et særligt fokus på yngre søskende.

Når overblikket svigter, vil børn almindeligvis kunne skabe tryghed og sikkerhed via kommunikation. De ser på de voksne og på deres jævnaldrende og aflæser deres tolkning af situationen.

Hvis den voksne signalerer ro, kan barnet også falde til ro. Det kaldes social afstemning. Da en sådan afstemning er særdeles vanskelig for børn med autisme, er de også på dette felt meget sårbare over for uforudsete og uforberedte ændringer.

Børn med autisme har ofte fokus på detaljen. De kan derfor have svært ved at skabe et hurtigt overblik. De mangler den intuitive forståelse af en situation, som andre har helt automatisk. Der er mange samtidige sanseindtryk, som fx syn og lyd, der hele tiden skal bearbejdes.

Hvor barnet, der har en alderssvarende udvikling, måske klarer op til 90 % af en opgave via genkendelse og automatiserede færdigheder, vil børn med autisme ofte kæmpe med manglende overblik og mængder af usammenhængende detaljer på grund af vanskelighederne med social intuition.

Uforudsete og uforberedte ændringer kan derfor ofte virke overrumplende eller direkte skræmmende for børn med autisme.

Det er derfor vigtigt, at omgivelserne tilrettelægges på en måde, så barnet får en passende mængde udfordringer og mulighed for udvikling, mens der tages hensyn til de funktionelle vanskeligheder, der følger med autisme.

Forældreprogrammer kan variere i intensitet, mål og indhold. Nogle programmer er autismespecifikke, som "Early Start Denver Model" (ESDM), der sigter imod at begrænse de symptomer, som kendetegner de tidligste stadier af autisme.

Andre programmer retter sig bredere imod samspil og forældrekompetence. De brede programmer tager typisk udgangspunkt i håndtering af adfærd og i opbygning af et positivt samspil med barnet og med de mange instanser, som en familie til et barn med handicap kommer i berøring med.

Børn med autisme er lige så forskellige som andre børn. Fælles for indsatser for børn med autisme er derfor, at man skal tage højde for det enkelte barn og dets omgivelser.

Autisme påvirker barnets muligheder for at kommunikere med forældrene, og forældrenes muligheder for at kommunikere med barnet. De kan derfor have et stort behov for hjælp og støtte i forskellige faser i barnets liv.

Nogle indsatser har udelukkende fokus på forældrene og deres mestring af barnets vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og adfærd. Forældrene spiller derfor en helt særlig rolle i indsatser for børn.

Læs mere om specifikke indsatser for børn med autisme