Det kan være, at barnet ikke vil have, at pastaen rører ved kødsovsen, eller gulerødderne og ærterne ligger for tæt på tallerkenen, eller at maden skal have en bestemt farve eller konsistens for at blive spist. Der kan være meget lidt variation i hvad barnet vil spise, og nogle spiser kun 3-5 forskellige ting. Nogle personer med autisme foretrækker at sidde alene, når de spiser, mens andre kan have forskellige ritualer, der skal udføres, før, under eller efter måltidet.
Nogle børn med autisme vil stadig have anderledes spisevaner, når de bliver voksne. Man kan derfor tale om, at en del mennesker med autisme har et forstyrret spisemønster, og der kan være tale om decideret forstyrret spisning.
Forstyrret spisning kan ligne spiseforstyrrelse, men er det ikke. Først i det øjeblik, at diagnosekriterierne for anoreksi er opfyldt, kan man sige, at det er en spiseforstyrrelse. For eksempel skal vægttabet være på en vis procentdel for at man kan stille diagnosen anoreksi.
Der er forskellige årsager til, at spisningen hos mennesker med autisme kan opleves som forstyrret. Det kan for eksempel handle om, at sanserne bliver overvældet af madens lugt, smag, og madens temperatur og konsistens.