Mistanke eller viden om overgreb mod børn/unge med udviklingshæmning

Har du mistanke eller viden om overgreb, er der forskellige handlemuligheder, du kan ty til.

Du har altid handlemuligheder ved mistanke eller viden om overgreb. Men der er naturligvis forskel på dine handlemuligheder, alt efter graden af viden.

Første skridt er at vurdere, hvilken type af mistanke eller viden du har om overgrebet:

  • Konkret viden: Fx vidner, fund ved lægeundersøgelse, krænkers tilståelse, dom, observationer.
    Handling: Kontakt din leder, formulér din viden, og underret straks forvaltningen, hvis den krænkede er et barn. Socialforvaltningen vurderer, om sagen skal politianmeldes.

  • Mistanke: Fx stærk mistanke, der bygger på udsagn fra barnet, en kammerat, forældre eller fagpersoner, evt. i kombination med adfærdsændring hos barnet. Eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel eller indirekte udsagn.
    Handling: Kontakt nærmeste leder, og formulér mistanken på baggrund af konkrete observationer. Derudover bør du vurdere personens beskyttelsesbehov. Er der tale om et barn, skal du lave en underretning til socialforvaltningen.

  • Bekymring: Fx en diffus oplevelse af, at noget er galt.
    Handling: Observér personen og omgivelser med henblik på at analysere bekymringen.

Hvis det handler om et barn under 18 år, og mistanken retter sig mod én eller begge forældre, skal man ikke drøfte sin viden/mistanke/bekymring med forældrene, og forældrene skal ikke orienteres om den eventuelle underretning, der sendes til kommunen.

Grænseoverskridende aktiviteter
Der er tale om seksuelt grænseoverskridende aktiviteter, når det handler om børn under 15 år. Er der tale om seksuelt grænseoverskridende aktiviteter imellem mennesker med handicap, kan du benytte nedenstående spørgsmål i forbindelse med vurdering af mistanke om evt. overgrebsadfærd:

  • Hvad er kendetegnende for den motivation, der kan spores i aktiviteten mellem personerne?
  • Hvilken relation har personerne til hinanden?
  • Hvilken form for aktivitet er der tale om?
  • Hvilke følelser er forbundet med aktiviteten?

Hvad kan du gøre?

Lyt til personen, men husk, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. Skriv ned, hvad du hører, og hvad du selv spørger om, men forsøg ikke selv at komme længere til bunds i sagen. Det er vigtigt for sagens videre forløb, at vidneudsagn er så autentiske som muligt – derfor skal den udsatte fortælle om sine oplevelser til færrest mulige.

Støt, vis forståelse, og giv den nødvendige omsorg og rådgivning om, hvordan den udsatte kan få hjælp. Et egentligt behandlingsforløb kan eventuelt sættes i værk.

Her kan sociale handleplaner være et nyttigt redskab, jf. servicelovens § 140 på børneområdet og § 141 på voksenområdet. Efterfølgende kan det være en god idé at rådgive om, hvordan den udsatte kan blive bedre til at beskytte sig selv mod overgreb. Det kan bl.a. ske ved seksualundervisning og seksualvejledning, ved træning i at identificere faresituationer og ved at lære redskaber til at sige fra og beskytte sig.

Sørg, om muligt, for at bevare beviser. Hvis overgrebet har fundet sted for nylig, er det vigtigt, at den, der har været udsat for overgreb ikke går i bad og ikke vasker tøj eller sengetøj, inden politiet kontaktes.

Henvis til akut skadestue/lægeundersøgelse og behandling. Hvis overgrebet er meldt til politiet, vil de typisk være til stede på skadestuen og sørge for at sikre eventuelle beviser ved en korrekt undersøgelse. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogle, der ikke er involveret i sagen.

Det lokale politi kan rådgive om den bedst mulige håndtering af sagen – en uformel kontakt til politiet kan i mange tilfælde være til hjælp. Først, når der indgives formel anmeldelse, opretter politiet en sag. Sker det, er det politiet, der har ansvar for at efterforske sagen.

Hvis der er tale om børn, er det vigtigt at vide, at der i nogle politikredse er børnesagsbehandlere, der har et særligt ansvar for sager om seksuelle overgreb mod børn. Kontaktinformationer om dette skal indgå i en beredskabsplan på tilbud for børn med handicap. Så er det lettere at få direkte og hurtig kontakt med den rette person i politiet.

En underretning til socialforvaltningen kan i første omgang være mundtlig, hvis det vurderes hensigtsmæssigt at tage telefonisk kontakt til socialforvaltningen for at koordinere det videre forløb, men mundtlig underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Telefonisk kontakt til socialforvaltningen kan også være begrundet i at sikre hurtig kontakt til politiet, såfremt der skal sikres bevismateriale. Hvis der skal foretages retsmedicinsk undersøgelse, skal denne foretages senest 72 timer efter overgrebet. Anmeldelse til politiet skal som udgangspunkt foretages af kommunens socialforvaltning.

På børneområdet er det vigtigt at kontakte forvaltningen i kommunen, hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået af en forælder eller en anden pårørende til et barn. Forvaltningen kan foretage politianmeldelse og udpege en personlig værge for det krænkede barn. Indtil denne er fundet kan din arbejdsplads, sammen med kommunen, aftale retningslinjer for, hvordan samværet mellem barn og forælder eller pårørende kan finde sted.

Kontakt de pårørende så tidligt som muligt, og informér dem om, hvad der er sket, og hvordan I håndterer sagen. Hold de pårørende orienteret løbende.

Afhængig af det konkrete tilfælde, fx hvis der er mere end én person involveret, kan det være nødvendigt at informere pårørende til øvrige børn på det sted, hvor den udsatte er. I disse tilfælde vil mistanken hurtig blive kendt. Klar information til de involverede parter, fx blot om, at sagen er overgivet til politiet, er vigtig for at mindske den utryghed, der ofte opstår i forbindelse med mistanker om seksuelle overgreb.

Hvis der er tale om en voksen over 18 år, er der ikke pligt til at tale med pårørende om mistanke eller viden om overgreb.

Hvis mistanken retter sig mod forældre til børn under 18 år, må sagen IKKE drøftes med forældrene af hensyn til barnet og den efterfølgende efterforskning.

I de situationer, hvor den udsatte og krænker benytter samme tilbud, fx specialskole eller bosted, kan der være et særligt dilemma. Der skal selvfølgelig tages hånd om begge. Der kan være lige så stort behov for støtte til og en særlig indsats over for krænkeren, som kan have brug for hjælp til at håndtere sin egen seksualitet. I den forbindelse kan man inddrage en seksualvejleder.

Ved begrundet mistanke om et overgreb mellem to mennesker med handicap, der bor på samme bosted, bør krænkeren, så vidt muligt, tilbydes en anden bolig. Det samme kan være tilfældet på en skole. Hvis det ikke er muligt, kan man evt. tilbyde den udsatte et andet sted at bo eller gå i skole. I sådanne tilfælde er det vigtigt at tilrettelægge den pædagogiske omsorg og indsats, så den udsatte ikke føler flytningen som tillidsbrud, afvisning eller straf.

Hvis mistanken retter sig mod en ansat, skal der tages kontakt til institutionschef, personalechef eller anden personaleansvarlig i kommunen. Der skal ske orientering til de berørte/alle forældre og børn, enten ved individuelle samtaler og/eller ved indkaldelse til fællesmøde.

Den ansatte fritages fra arbejde, så længe undersøgelserne står på. Kontakt regionens/kommunens personalekontor for råd og vejledning i sådanne tilfælde. Hvis en ansat begår et seksuelt overgreb, vil det få konsekvenser for ansættelsen. En dom for overgreb vil medføre afskedigelse.

Husk, at en mistanke IKKE er en dom!

Det er ledelsens ansvar at sørge for den nødvendige omsorg for de implicerede. Det er vigtigt på forhånd at afklare, hvordan omsorgen og eventuel krisehjælp skal gives – hvem har behov for støtte og eventuel professionel krisehjælp – både ofret, de pårørende, personalet, den mistænkte. Og hvem kan give den nødvendige hjælp?

Aftal, hvordan I vil håndtere eventuelle henvendelser fra medierne. Lad eventuelt socialforvaltningen tage sig af henvendelser fra medierne. Dels for at skåne medarbejderne og de brugere, som medarbejderne har ansvaret for, dels for at sikre kontinuitet i kontakten med pressen.

Kontakt

Sine Jongdahl Kolind Møller
S: Specialkonsulent