Fagpersonernes rolle

Børn og unge med udviklingshæmning er ofte afhængige af rådgivning og støtte for at kunne udvikle sig og have et sundt seksualliv. Derfor skal både ledelse og medarbejdere prioritere arbejdet med sund seksualitet.

Skal arbejdspladsen, fx skole eller døgntilbud, udvikle en høj grad af faglighed i relation til seksualitet, skal det være legitimt og naturligt at tage emnet op med kolleger og ledelse på lige fod med andre temaer.

Det skal være muligt at få sparring, såvel i relation til retlige problemstillinger og etiske dilemmaer, som i forhold til konkrete spørgsmål om, hvordan støtte bedst kan gives. Dialog og faglig refleksion blandt kolleger bidrager til at afklare både egne og andres holdninger og grænser.

Et første skridt på vejen er at sætte seksualitet på dagsordenen på fx personalemøder. Er det svært at komme i gang med dialogen, kan personalegruppen hente hjælp udefra, fx fra en seksualvejleder.

Man skal være opmærksom på, at drøftelser i et fælles fagligt forum skal have generel karakter. Det er, jf. tavshedspligten, ikke tilladt at diskutere en bestemt borgers seksualitet i et større forum.

Seksualpolitik

Derudover kan man udarbejde en seksualpolitik. En seksualpolitik har fokus på både seksualitet, forebyggelse og håndtering af mistanke. I arbejdet med at udarbejde en seksualpolitik er det naturligt også at drøfte personalets egne normer og adfærd.

Selvom man i det pædagogiske arbejde bruger sin egen person som ’arbejdsredskab’, er det vigtigt at huske, at man er professionel og reflekterer over både egen og andres adfærd og handlinger.

En åben dialog er med til at sikre, at man i hverdagen ikke kommer til at overskride børnenes/de unges ønsker, og at personalets grænser og normer respekteres.

I arbejdet med at udarbejde en seksualpolitik kan man fx gøre brug af en seksualvejleder. Seksualvejledere kan både yde individuel rådgivning og vejledning i forhold til beboere og være med til at starte en dialog om seksualpolitik. Vejlederen kan også hjælpe med at finde litteratur, spil og film om emnet.

Læs mere om seksualvejlederne

Her er listet nogle problemstillinger og spørgsmål, som kan bruges til inspiration i arbejdet med at formulere en seksualpolitik, der har fokus på både seksualitet, forebyggelse og håndtering af mistanke.

En seksualpolitik indeholder typisk:

  • Fælles målsætninger.
  • Fælles forståelse af definition på et seksuelt overgreb.
  • Fælles afklaring af holdninger, normer, grænser etc.
  • Fælles forståelse af og opmærksomhed på tegn og signaler på mistrivsel – herunder overgreb.
  • En ’akut kriseplan’ – hvem gør hvad i tilfælde af mistanke eller viden.
  • En plan for ’tiden efter’ – støtte og behandling til offer, krænker, pårørende og personale.

Politikken bør løbende tages op, diskuteres og ajourføres.

  • Hvordan taler personalet med mennesker med handicap om seksualitet?
  • Hvordan kan man bedst være med til at lære mennesker med handicap, hvad deres rettigheder er, og hvordan de kan undgå overgreb?
  • Hvor meget ved personalegruppen om tegn og signaler på seksuelle overgreb – og hvordan skal der handles på dem?

Hvad gør man, når det er sket?

  • Hvordan handler man på et signal om overgreb?
  • Hvordan støtter personalet i praksis et menneske med handicap, der har været udsat for et seksuelt overgreb?
  • Hvad gør man, hvis beboeren er blevet krænket af familiemedlemmer?
  • Hvem støtter den krænkede, og hvad består støtten i?

Hvor skal hjælpen komme fra?

  • Hvordan håndterer man en situation, hvor en beboer på et bosted for mennesker med handicap begår et seksuelt overgreb mod en medbeboer?
  • Hvordan tilrettelægger personalet indsatsen i forhold til krænkeren, og er der behov for hjælp til det?

Hvad gør man, når man mistænker en kollega?

  • Hvordan håndterer personalegruppen en mistanke om, at en kollega har begået et overgreb?
  • Hvordan håndterer ledelsen en mistanke om, at en medarbejder har begået et seksuelt overgreb?
  • Hvordan håndterer personalegruppen det fremtidige samarbejde, hvis kollegaen frifindes, eller tiltalen frafaldes?

Nedsæt et seksualudvalg, eller uddan én eller flere fra personalegruppen, som tager sig af spørgsmål i relation til seksualitet og seksuelle overgreb (herunder seksualundervisning og -vejledning).

Seksualudvalget har typisk til opgave:

  • At rådgive i forhold til konkrete seksuelle problemer.
  • At rådgive og vejlede kolleger i spørgsmål om seksualitet og seksuelle overgreb.
  • At stå for indkøb af materialer og inspirere til selv at udarbejde materialer.
  • At bistå håndtering af eventuelle mistanker eller sager om seksuelle overgreb – i samarbejde med ledelsen.
  • At samarbejde med andre professionelle.
  • At stå for dialogen med forældre, fx ved at holde temaaftener, hvor der sættes fokus på seksualitet. På børneområdet kan en repræsentant fra seksualudvalget fx deltage i skolens forældremøder, hvor seksualitet er på dagsordenen m.v.

Flere arbejdspladser kan med fordel gå sammen om et fælles seksualudvalg.

Kontakt

Sine Jongdahl Kolind Møller
S: Specialkonsulent
T: 50 81 09 22