Udfordrende adfærd

Udfordrende adfærd er en problematik, der kan fylde meget i arbejdet med børn og unge med udviklingshæmning og andre typer af kognitive funktionsnedsættelser.

Udfordrende adfærd er en fællesbetegnelse for udadreagerende, selvskadende og selvstimulerende adfærd.

Udadreagerende adfærd viser sig i form af voldsom adfærd eller trusler herom, rettet mod personer eller ting, herunder også ildspåsættelse. Derudover kan adfærden komme til udtryk, fx som vedvarende råben, skrigen, spytten eller seksuelt krænkende adfærd.

Selvskadende adfærd viser sig ved, at personen påfører sig selv skade med eller uden redskaber. Tvangshandlinger, som fx umådeholdent vanddrikkeri og akut anoreksi, hører også under denne kategori.

Selvstimulerende adfærd viser sig ved fx overdreven gylpeadfærd, hyperonani, brummeadfærd og hyperventilation.

Årsager til udfordrende adfærd

Udfordrende adfærd kan opstå som følge af barnets funktionsnedsættelse uden ydre påvirkning. Dog opstår udfordrende adfærd ofte i samspillet mellem barnet og dets omgivelser og ofte i bestemte situationer.

Det kan fx være ved fysisk nærhed, grænsesætning, stress i forbindelse med omstilling eller når der er vanskeligheder i kommunikationen.

Indsatser, målrettet børn og unge, der udviser udfordrende adfærd, må derfor forholde sig til barnet/den unge, dennes omgivelser og samspillet mellem de to.

Kontakt

Lars Gemmer
S: Socialfaglig konsulent