Seksualundervisning

Seksualundervisning kan tage udgangspunkt i forskellige temaer, alt efter alder og behov.

Der er forskel på den hjælp og støtte, man kan give børn og voksne med handicap. Det er kun lovligt at give seksualoplæring til mennesker over den seksuelle lavalder (over 15 år).

Hvis du arbejder med voksne med udviklingshæmning, kan du læse mere om seksualitet hos voksne med udviklingshæmning: 

Voksne med udviklingshæmning og seksualitet 

Temaer i seksualundervisningen

Som en del af seksualundervisningen har børn med handicap fx brug for viden om, hvad de skal være opmærksomme på, når de omgås andre og skal fungere i sociale sammenhænge. Det er vigtigt at forklare børnene, at viden om krop og seksualitet er vigtig for at kunne passe godt på sig selv og leve et sundt liv.

Temaer kan (afhængigt af aldersgruppen) være:

  • Kroppen og dens funktioner
  • Menstruation
  • Onani
  • Venner og kærester
  • Grænser – om at sige til og fra
  • Hygiejne
  • Påklædning
  • Forelskelse
  • Sex
  • Prævention og om risikoen for at smitte andre eller selv blive smittet med kønssygdomme. Om uønsket graviditet. Prævention er et fælles ansvar.

Temaet "seksuelle overgreb"

I seksualundervisningen er det vigtigt at komme ind på temaet ”seksuelle overgreb”. Undervisningen kan fx handle om:

  • Mig og min krop
  • Hvad kan jeg lide og ikke lide?
  • Sanseoplevelser
  • Hvornår bliver jeg glad, vred, ked af det osv.?
  • Ja- og nej-følelser – man kan altid sige nej
  • Hvordan giver man udtryk for, hvad man kan lide og ikke lide – og hvordan aflæser man andres signaler?
  • Dramaøvelser, hvor man øver sig i at sige ja og nej i forskellige situationer
  • Seksuelle normer
  • Hvad man gør, hvis der sker noget, man ikke kan lide. Hvor kan man få hjælp?

Gode råd til undervisningen

Ord kan krænke og være belagt med tabu. Vær derfor opmærksom på dit sprog. Brug fx neutrale (kliniske) ord (”samleje” i stedet for ”bolle”), og snak med eleverne om, hvad ordene betyder.

Overskrifter som ”Krop, pubertet og følelser”, ”Sundhed og familiekundskab” eller ”Personlig udvikling” kan være bedre end ”Seksualundervisning”.

Vær forsigtig med film og fotografier. Brug hellere tegninger end fotos.

Mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund har ikke særlig stor basisviden om krop og seksualitet. Tag udgangspunkt i elevernes spørgsmål og erfaringer.

Det kan være svært at stille spørgsmål i klassen, hvis man slet ikke er vant til at tale om seksuelle emner derhjemme. Giv plads til, at eleverne også kan komme og spørge uden for timerne.

Det kan være en god ide at hente eksterne undervisere ind. Ofte får de flere intime spørgsmål, end elevernes egen lærer. Når man bruger sundhedsfaglige personer, betyder kønnet ikke så meget, fordi de bliver opfattet som autoriteter på området.