Typer af vold

Vold i nære relationer kan have mange former. Vold er ikke kun fysisk, men også psykisk, seksuel, økonomisk, materiel, digital eller æresrelateret. Her kan du få overblik over forskellige former for vold, forstå deres konsekvenser, og blive klogere på, hvordan du genkender dem.

Vold i nære relationer er et alvorligt samfundsproblem, som berører mange mennesker på tværs af køn, alder og baggrund. Det handler ikke altid om blå mærker og synlige skader, men kan også forekomme som gentagne, subtile handlinger, der gradvist nedbryder en persons selvværd og frihed.

Uanset om volden viser sig som fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, materiel, digital eller æresrelateret vold, er konsekvenserne ofte alvorlige og langvarige. Jo mere vi ved om de forskellige voldsformer, desto bedre kan vi forstå, forebygge og hjælpe dem, der er udsat.

Herunder kan du læse mere om hver enkelt voldsform og finde konkrete eksempler, der gør det nemmere at genkende og handle på tegn på vold.

Fysisk vold er en fysisk handling rettet mod en anden persons legeme, som fx kan skræmme eller skade personen. Fysisk vold kan blandt andet være, hvis den voldsudøvende person kaster den voldsudsatte person ind mod møbler. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte person og kan i yderste konsekvens føre til drab.

Social-og Boligstyrelsen definerer fysisk vold i nære relationer som:

”Fysisk vold er en fysisk handling mod en anden persons legeme, der er egnet til at skade, smerte eller skræmme personen og krænke personens integritet.”

Fysisk vold forekommer ofte som gentagne handlinger. Det er dog også fysisk vold, hvis der er tale om én enkeltstående handling.

Eksempler på fysisk vold

En fysisk voldshandling kan fx være at:

  • skubbe, rive, ruske, slå med flad/knyttet hånd eller genstand
  • sparke, kaste ind mod møbler, vægge eller ned ad trapper
  • forsøge at kvæle eller angribe med kniv, skydevåben eller genstande.

Handlingernes årsag og konsekvens

Handlingen kan være intenderet, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den fysiske vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldsudsatte person.

Fysisk vold kan bringe den voldsudsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare. Data fra den tilbagevendende danske ’Sundheds- og sygelighedsundersøgelse’ peger bl.a. på en sammenhæng mellem fysisk partnervold og:

  • dårligt helbred, hovedpine og træthed.
  • tristhed, søvnbesvær og ængstelse.
  • hyppigere at være uønsket alene og mangle nogen at tale med (Laursen & Johansen, 2020).

Fysisk vold kan i yderste konsekvens føre til drab.

Psykisk vold er gentagne verbale, nonverbale eller digitale handlinger, som fx manipulerer eller truer den voldsudsatte person. Psykisk vold er den mest udbredte voldsform. Volden kan have alvorlige konsekvenser og kan blandt andet forbindes til PTSD hos den udsatte person.

Social- og Boligstyrelsen definerer psykisk vold i nære relationer som:

”Psykisk vold er gentagne handlinger eller hændelser, som er egnet til at nedgøre, ydmyge, krænke, manipulere, true eller isolere en anden person.”

Psykisk vold er gentagne handlinger, hændelser eller episoder og forekommer ofte i et mønster. Psykisk vold omfatter verbale, nonverbale og digitale handlinger.

Eksempler på psykisk vold

En psykisk voldshandling kan fx være at:

  • nedgøre eller ydmyge (fx håne, kritisere eller kalde den voldsudsatte person for øgenavne)
  • manipulere (fx mislede den voldsudsatte person for at få personen til at tvivle på sine opfattelser eller påtage sig skylden, når noget går galt)
  • true direkte eller indirekte med vold (fx true med at begå selvmord eller med at slå den voldsudsatte person ihjel).

Undersøgelser viser, at psykisk vold er den mest udbredte voldsform, og at kvinder oftere udsættes for psykisk vold end mænd.

Latent vold

Psykisk vold kan også komme til udtryk som latent vold. Latent vold er en særlig form for psykisk vold, der virker i kraft af et skjult potentiale for vold. Mens den voldsudøvende person kan opleve volden som en enkeltstående hændelse, kan den voldsudsatte person opleve, at volden hele tiden er til stede i kraft af forventningen om eller angsten for ny vold.

Forventningen kan være bevidst, men den kan også være ubevidst, hvor kroppen husker tidligere voldshændelser og automatisk går i alarmberedskab ved det mindste tegn på fare for ny vold.

Latent vold kan styre den voldsudsatte persons adfærd, som bliver strategisk i forsøget på at undgå ny vold.

Handlingernes årsag og konsekvens

Psykisk vold kan være intenderede handlinger, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den psykiske vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Psykisk vold kan bringe den voldsudsattes fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare. Lev Uden Volds kortlægning af international forskning på området peger fx på en sammenhæng mellem psykisk vold og forekomsten af:

  • angst, depression og PTSD.
  • psykosomatiske sygdomme (fx vægtproblemer og mave-tarmproblemer).
  • mindsket kontrol over fertilitet hos gravide (fx ikke-planlagte graviditeter og provokerede aborter).
  • social mistrivsel i parforholdet, i forældrevaretagelse og på arbejdspladsen (Lev Uden Vold, 2018).

Seksuel vold er verbale, nonverbale, digitale eller fysiske handlinger af seksuel karakter, som den voldsudsatte person fx tvinges eller manipuleres til at udføre. Seksuel vold dækker en bred vifte af handlinger; fra seksualiseret sprog til voldtægt. Volden kan have alvorlige konsekvenser og kan blandt andet forbindes til dårligt helbred hos den udsatte person.

Social- og Boligstyrelsen definerer seksuel vold i nære relationer som:

”Seksuel vold er handlinger af seksuel karakter, som en person direkte eller indirekte tvinges eller manipuleres til at udføre, eller som personen uønsket udsættes for.”

Seksuel vold forekommer ofte som gentagne handlinger. Det er dog også seksuel vold, hvis det drejer sig om én enkeltstående handling. Seksuel vold omfatter verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger.

Der kan være tale om seksuel vold, selvom den voldsudsatte personer har givet samtykke til seksuelle handlinger, fx hvis personen er blevet manipuleret til at give samtykke eller går med til seksuelle handlinger for at undgå anden form for vold.

Eksempler på seksuel vold

En seksuel voldshandling kan fx være:

  • Uønsket seksualiseret sprog, adfærd, blottelse eller berøring (fx at komme med nedgørende seksualiserede ytringer eller vise, befamle eller berøre kønsorganer)
  • At dele personligt, intimt indhold om den voldsudsatte person mod personens vilje (fx dele intime billeder på de sociale medier)
  • Forsøg på eller gennemført, tvunget sex (fx oralsex, analsex, onani eller samleje med den voldsudøvende person eller andre end den voldsudøvende person).

Handlingernes årsag og konsekvens

Handlingen kan være intenderet, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den seksuelle vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldsudsatte person.

Seksuel vold kan bringe den voldsudsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare. Data fra den tilbagevendende danske ’Sundheds- og sygelighedsundersøgelse’ peger på en sammenhæng mellem kvinder udsat for seksuel partnervold og:

  • dårligt helbred, hovedpine og træthed.
  • tristhed, søvnbesvær og ængstelse.
  • hyppigere at være uønsket alene og mangle nogen at tale med (Laursen & Johansen, 2020).

Økonomisk vold er handlinger, der fx fratager den voldsudsatte person muligheden for at bestemme over sine penge. Økonomisk vold kan blandt andet være, hvis den voldsudøvende personer tvinger den voldsudsatte person til at optage gæld. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte persons økonomiske afhængighed og fysiske, psykiske og sociale sundhed.

Social- og Boligstyrelsen definerer økonomisk vold i nære relationer som:

”Økonomisk vold er handlinger, der mindsker eller fratager en person muligheden for at bestemme over sine egne penge eller sit forbrug.”

Økonomisk vold forekommer ofte som gentagne handlinger. Det er dog også økonomisk vold, hvis der er tale om én enkeltstående handling.

Eksempler på økonomisk vold

En økonomisk voldshandling kan fx være, at:

  • tvinge den voldsudsatte person til at tigge eller bede om penge
  • tvinge den voldsudsatte person til at hæve penge, låne penge af andre, betale for noget eller optage gæld
  • fratage den voldsudsatte person kontrollen over sin økonomi mod den voldsudsatte persons vilje (fx nægte den voldsudsatte person adgang til sin egen konto eller fratage personen sin løn og kun tildele personen lommepenge).

Handlingernes årsag og konsekvens

Handlingen kan være intenderet, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den økonomiske vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Økonomisk vold kan bringe den voldsudsattes fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare. Volden kan mindske den voldsudøvende persons økonomiske uafhængighed af den voldsudøvende person og dermed mindske personens muligheder for at bryde med volden.

Materiel vold er handlinger, som fx er rettet mod at ødelægge en persons ejendele. Materiel vold kan blandt andet være, hvis den voldsudøvende person river den voldsudsatte persons yndlingsbluse i stykker. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed.

Social- og Boligstyrelsen definerer materiel vold i nære relationer som:

”Materiel vold er handlinger rettet mod at ødelægge eller beskadige en persons genstande, ejendele eller dyr, og derved krænke eller skræmme personen.”

Materiel vold forekommer ofte som gentagne handlinger. Det er dog også materiel vold, hvis der er tale om én enkeltstående handling. Ejendelene kan have affektionsværdi eller økonomisk værdi.

Eksempler på materiel vold

En materiel voldshandling kan fx være at:

  • skubbe, rive, ruske, slå eller sparke på ejendele eller kæledyr (fx rive den voldsudsattes tøj i stykker eller sparke personens hund)
  • forhindre den voldsudsatte person i at få adgang til sine personlige ejendele (fx nøglen til sin bil eller ikke at sende børnenes yndlingstøj retur til den voldsudsatte person efter samvær hos den voldsudøvende person)

Handlingernes årsag og konsekvens

Handlingen kan være intenderet, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den materielle vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Materiel vold kan bringe den voldsudsattes fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare.

Digital vold er digitale handlinger, der fx skader en person psykisk. Digital vold kan blandt andet være, hvis den voldsudøvende person uden samtykke lægger billeder op af den voldsudsatte person på nettet. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed.

Digitalt Ansvar definerer digital vold på følgende måde:

”Digital vold er digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.” (Digitalt Ansvar, 2022)

Digital vold omfatter handlinger, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som fx en computer, tablet, GPS eller telefon.

Eksempler på digital vold

En digital voldshandling kan fx være

  • uden samtykke at have adgang til den voldsudsattes digitale medier eller teknologi (fx telefon, computer, tablet, brugerprofil på sociale medier eller lokalitetstjeneste)
  • uden samtykke at dele billeder eller personlige oplysninger om personen (fx gennem et socialt medie eller en hjemmeside)
  • mod den voldsudsattes vilje at kontakte personen via digitale medier eller teknologi (fx via telefonopkald, SMS, mail eller sociale medier).

Handlingernes årsag og konsekvens

Handlingen kan være intenderet, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Den digitale vold kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Digital vold kan bringe den voldsudsattes fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare.

Æresrelaterede konflikter opstår inden for nære familiære relationer eller i netværket. Når der inden for æresrelaterede konflikter udøves vold, skyldes det en opfattelse af, at den voldsudsatte persons handlinger har krænket eller har mulighed for at krænke hele familiens ære. Æresrelateret vold kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte person og kan i yderste konsekvens føre til drab.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) definerer æresrelateret konflikter på følgende måde:

”Ved æresrelaterede konflikter forstås konflikter, der opstår inden for nære familiære relationer, hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed – et fællesskab, hvor den enkeltes handlinger påvirker hele familien og dens ære” (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 2021).

Familiære relationer kan både være den nære familie og den udvidede familie som fx bedsteforældre, onkler og tanter – også hvis de bor i udlandet.

SIRI anvender ”Æresrelaterede” for at rette fokus på den bagvedliggende årsag til konflikten; opfattelse af, at ens egen eller kollektivets ære er blevet krænket. De anvender ”Konflikter” for at illustrere de involverede parters uoverensstemmende holdninger, interesser, overbevisninger og værdier i relation til den oplevede æreskrænkelse.

Æresrelateret vold

Æresrelateret vold drejer sig om, at familien kan forsøge at foranstalte kontrol ved hjælp af vold. Dette kan både ske, hvis den voldsudsatte person har en adfærd, familien opfatter som æreskrænkende, eller for at forebygge at den type adfærd finder sted. Blandt strategier for kontrollen er fx fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold og økonomisk vold.

Æresrelateret vold omfatter derfor både verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger.

Eksempler på æresrelateret vold

En æresrelateret voldshandling kan fx være, at:

  • den voldsudsatte persons kønsudtryk eller autonomi begrænses, i forsøget på at genoprette tabt ære, undgå social eksklusion eller genoprette mandlig dominans.
  • den voldsudsatte persons seksualitet og pardannelse begrænses i forsøget på at forebygge grænseoverskridende adfærd og sikre rygte og sikkerhed.

Handlingernes årsag og konsekvens

Æresrelateret vold er intenderede handlinger, fx bevidst rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person. Den æresrelaterede vold har til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Æresrelateret vold kan bringe den voldsudsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare. Æresrelateret vold kan i yderste konsekvens føre til drab.

Læs mere om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Du kan læse mere om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikters (MÆRK) hjemmeside.

Læs mere på MÆRKs hjemmeside

Stalking er fx en systematisk række af uønskede og vedvarende verbale, nonverbale eller digitale kontaktforsøg. Stalking kan blandt andet være, hvis den voldsudøvende person opsøger den voldsudsatte person på personens arbejdsplads. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den udsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed.

Dansk Stalking Center definerer stalking på følgende måde:

”Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.” (Dansk Stalking Center)

Stalking er gentagne handlinger eller episoder og omfatter verbale, nonverbale og digitale handlinger.

Eksempler på digital vold

En voldshandling, der udøves som led i stalking, kan fx være, at:

  • følge efter den voldsudsatte person eller opholde sig uden for personens hjem, arbejdsplads eller skole mod personens vilje
  • opsøge den voldsudsatte person i personens hjem, på personens arbejdsplads eller skole mod personens vilje
  • bruge fælles børn til at overvåge den voldsudsatte person (fx via børnenes elektronik eller ved at bede børnene om at videregive informationer om den voldsudsatte person).

Handlingernes årsag og konsekvens

Stalking kan være intenderede handlinger, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller ske i affekt, fx i afmagt eller aggression. Stalking kan have til formål at styre, kontrollere eller påvirke den voldudsatte person.

Stalking kan bringe den voldsudsatte persons fysiske, psykiske og sociale sundhed i fare.

Du kan læse mere om stalking på Dansk Stalking Centers hjemmeside her

Dansk Stalking Center (u. a.). Hvad er stalking? (besøgt d. 16/6/2023)

Digitalt Ansvar (2022). Digital vold - forståelsespapir.

Laursen, Bjarne og Johansen, Katrine B. H. (2020) "Omfang og konsekvenser af fysisk og seksuel partnervold i et kønsperspektiv". I Vold i familien, redigeret af Helene Oldrup, 111-134. Kbh.: Akademisk Forlag, s. 120-125.

Laursen, Bjarne og Johansen, Katrine B. H. (2020). Omfang og konsekvenser af fysisk og seksuel partnervold i et kønsperspektiv. I: Oldrup, H. (2020) Vold i familien - Viden for fagfolk. (1. udgave, s. 111-134). København: Akademisk Forlag.

Lev Uden Vold (2018) Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold. Kortlægning af forskning.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2021). Hvad er æresrelaterede konflikter? (besøgt d. 16/6/2023).

Kontakt

Center for udsatte voksne