Sproglige og kommunikative problemer kan være en udfordring for deltagelse i fællesskaber, og derved en mulig hindring for indlæring i skolen og sociale interaktioner.
Barnet/den unge kan have svært ved kommunikation herunder i forbindelse med sprogproduktion og sprogforståelse.
Udfordringer forbundet med sprogproduktion
- Udtale
- Sætte sætningerne rigtigt sammen
- Finde de rigtige ord (årsag kan både være nedsat tempo eller ordmobiliseringsproblemer)
- Bruge de rette ord i den rette sammenhæng
- Lære overbegreber og abstrakte begreber.
Udfordringer forbundet med sprogforståelse
- Forstå lange sætninger og holde sammen på en historie
- Forstå passive sætninger, fx: Drengen vaskes af mor. Hvem vaskes?
- Forstå placeringen af ord i sætningen, fx: Per slog Claus. Hvem slog?
- Rumme flere beskeder på en gang, fx: Du må holde pause, når du har læst. Skal jeg holde pause nu?
- Forstå abstrakte begreber, ordspil, ironi og ordsprog.
Udfordringer i kommunikationen
- Tage tur i samtalen – ikke tale for meget eller for lidt
- Holde den røde tråd i samtalen
- Følge andres perspektiv i en samtale
- Kommunikere med krop og ansigt.