Fritidsklar

Målgruppen for Fritidsklar er børn og unge med handicap i alderen 6-16 år.

Målgruppen omfatter både børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser, som fx ADHD, udviklingshæmning, autisme, og fysiske funktionsnedsættelser, som fx cerebral parese, nedsat syn eller hørelse, muskelsvind.

Målgruppen kan evt. udvides til at omfatte udsatte børn og unge med lignende udfordringer.

Målgruppens forudsætninger

Indsatsen er målrettet den del af målgruppen, som har kognitive forudsætninger for, med den rette støtte, at kunne indgå i det valgte fritidsfællesskab. Der vil være forskel på, hvad der er realistisk at opnå for barnet eller den unge.

Fritidsvejledningen må tilpasses barnets funktionsniveau. Nogle børn og unge med handicap vil have behov for et særligt tilpasset tilbud målrettet børn og unge med funktionsnedsættelser. Andre vil kunne indgå på særlige hold i almene fritidstilbud, mens andre vil kunne indgå i et alment fritidstilbud med kun lidt støtte eller tilpasning. Dette må vurderes undervejs i arbejdet med barnet eller den unge med handicap og dennes familie med udgangspunkt i de lokale muligheder.

Læs indsatsbeskrivelsen for Fritidsklar her

Børn og unges udvikling er tæt knyttet til deltagelse i selvvalgte fællesskaber med andre børn og unge.

Fritidsklar har afsæt i en række grundforståelser og centrale begreber, som er styrende for indsatsens sammensætning, og for hvordan indsatsens aktiviteter skal udspille sig i praksis.

Kommuner, der ønsker at arbejde med Fritidsklar, kan tilrettelægge deres praksis på mange måder, men det er væsentligt, at alle involverede parter har kendskab til og støtter op omkring de grundforståelser, som indsatsen hviler på.

Fritidsklar bygger på:

• En relationel handicapforståelse
• Udvikling gennem relationer
• Fritidsliv styret af barnets eller den unges ønsker
• Involveret deltagelse

Aktiviteter i Fritidsklar

Helt konkret består arbejdet med Fritidsklar af to dele:

1. Opbygning af samarbejde på området både internt i kommunerne og eksternt med de lokale tilbud. Der er udviklet en ’Guide til internt og eksternt samarbejde’ med tilhørende redskaber til dette arbejde, hvor overvejelser omkring organisering, samarbejde, rekruttering mv. er behandlet i detaljer.
2. Individuel fritidsvejledning til børn og unge med handicap. Der er udviklet en ’Guide til individuel fritidsvejledning’ med tilhørende redskaber til dette arbejdet, hvor overvejelser omkring alle dele af vejledningsforløbet er behandlet i detaljer.

Læs indsatsbeskrivelsen for Fritidsklar her

Find ’Guide til internt og eksternt samarbejde’ til Fritidsklar her

Fritidsklar er fleksibel og kan/bør tilpasses den enkelte kommunes lokale forhold, målsætning og organisering, når den implementeres.

De kommunale snitflader mellem sociale indsatser til børn og unge med handicap og fritids-kulturområdet kan variere en del fra kommune til kommune. Fritidsklar implementeres bedst med udgangspunkt i den eksisterende lokale praksis på området.

Danske erfaringer

Der er danske erfaringer med at integrere tilbuddet i regi af kommunens øvrige fritidsindsats, som del af sociale klubtilbud og/eller i tæt samarbejde med skoler. Kommunen kan også indgå samarbejde med en eller flere organisationer om at løfte dele af indsatsen.

De forskellige organiseringsformer har fordele og ulemper. Det væsentlige er, at man som kommune skal forholde sig til spørgsmål omkring rekrutteringsveje, vidensdeling og samarbejde uanset den organisatoriske placering af indsatsen. Dette er nærmere beskrevet i indsatsbeskrivelsen og i den ’Guide til internt og eksternt samarbejde’, der er en del af Fritidsklar.

Administration og drift af Fritidsklar

Til den administrative håndtering af Fritidsklar er der udviklet et registreringsark. Det tager udgangspunkt i praksiserfaringer fra danske kommuner og kan bruges til at danne overblik over og monitorere indsatsen i drift.

Du finder ’Guide til internt og eksternt samarbejde’ samt registreringsarket udviklet til Fritidsklar her

Fritidsklar giver et afsæt for at arbejde målrettet med målgruppens fritidsliv. De individuelle vejledningsforløb har gjort en stor forskel for børnene og de unge, for deres familier og for fritidstilbuddene.

VIVE har evalueret udviklingen af Fritidsklar.

Evalueringen viser, at indsatsen kan fungere i kommunal praksis og imødekommer et behov for at støtte op om målgruppens fritidsliv på en måde, som kan integreres i kommunens øvrige tilbud på området. Gennem arbejdet med indsatsen styrkes samarbejdet omkring målgruppen på tværs af aktører. Desuden oparbejdes der viden om muligheder og indsigt i de lokale fritidstilbuds rummelighed og potentialer for at styrke trivslen for børn og unge med handicap.

Effekten for børn, familier og fritidstilbud

Indsatsen viser positive resultater både for de børn og unge med handicap, som har deltaget, for deres familier og for fritidstilbuddene. Langt de fleste af de deltagende børn og unge opnår at blive del af et fritidsfællesskab gennem indsatsen.

• Børn og unge med handicap oplever fx at være blevet del af et fællesskab, hvor de ’går til noget’, og at de har fået nye sociale relationer til andre børn og unge.
• Familierne omkring børnene og de unge oplever fx at deres barn er i bedre trivsel og har udviklet sig ift. at være mere selvhjulpne.
• Fritidstilbuddene oplever fx at have fået sparring og støtte i en proces omkring udvikling af rummeligheden i deres tilbud og til at have deltagere med særlige behov.

Læs evalueringen af Fritidsklar her

Der er begrænset viden om omkostningerne forbundet med Fritidsklar, men udgifterne er i langt overvejende grad forbundet med fritidsvejledernes timeforbrug.

I forbindelse med udviklingen af indsatsen er der indsamlet viden om indsatsens omkostninger og økonomi. Den indsamlede viden er forholdsvis begrænset og kan ikke umiddelbart tages til udtryk for, hvad det koster at starte op med og drifte den færdigudviklede indsats.

De deltagende kommuner har som en del af evalueringen udarbejdet bud på, hvordan økonomien for en fremtidig drift af indsatsen forventes at se ud.

Omkostningsvurderingen fra evalueringen viser, at de største udgifter er medarbejderrelaterede, men også at der er stor variation i kommunernes omkostninger. Dette hænger bl.a. sammen med kommunens øvrige praksis på området samt lokal afgrænsning af målgruppe og indsats.

Læs evalueringen af Fritidsklar her