Når et barn i familien får et behandlings-, omsorgs- eller støttebehov, ændres familiens struktur og følelsesmæssige dynamik. Forskning viser, at søskende i sådanne situationer har øget risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner og opleve adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder angst, depressive symptomer og sociale vanskeligheder. Samtidig kan søskendepårørende også udvise øget omsorgskompetence, modenhed og prosocial adfærd.
Samlet set udgør søskendepårørende en udsat, men også kompetent og tilpasningsdygtig gruppe, som kræver tidlig identifikation og målrettet støtte med fokus på både risikofaktorer og udviklingsmuligheder.
Definition og begrebsafklaring
En søskendepårørende er en person, der er søskende til et barn, en ung eller en voksen med somatisk sygdom, funktionsnedsættelse, psykisk sygdom, misbrug eller anden alvorlig livsbelastning, og som følge heraf, påvirkes følelsesmæssigt, socialt og/eller praktisk af situationen.
Begrebet søskendepårørende anvendes for at tydeliggøre, at søskende ikke bare er familiemedlemmer, men kan have en selvstændig pårørenderolle med egne behov og belastninger.
Omfang og forekomst
Der er ikke fyldestgørende tal for hvor mange børn, der vokser op som søskendepårørende.
Bedre Psykiatri estimerer, på baggrund af tal fra daværende Social- og Indenrigsministeriets analyseenhed, at der i 2019 var 52.300 til børn og unge diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose. Dette tal gælder udelukkende diagnoser i sygehusvæsenet og ikke de børn og unge, der diagnosticeres med lettere psykiske diagnoser fx i sundhedsplejen, PPR eller hos egen læge. Der er altså betydelige mørketal forbundet også med estimaterne.
Psykiske og sociale konsekvenser for søskendepårørende
Søskendepårørende har øget risiko for psykiske belastningsreaktioner som angst, depressive symptomer, skyldfølelse og ensomhed, samt sociale vanskeligheder. Konsekvenserne varierer betydeligt og er tæt forbundet med familiens samlede belastningsniveau.
Livsforløb og følger af opvækst som søskendepårørende
Skandinaviske studier beskriver, at når en søskende har fx misbrug eller psykisk sygdom, øges risikoen for belastning og psykiatriske problemer blandt de øvrige søskende. Dette kan fx være pga. en forhøjet risiko for at udvikle samme udfordringer grundet genetiske faktorer og det at være opvokset i et fælles miljø. Kvalitative undersøgelser peger desuden på sorg, ansvarsfølelse, loyalitetskonflikter og følelsesmæssig udmattelse som en følge af at vokse op som søskendepårørende.
Hvis den belastning, som søskendepårørende oplever ikke opdages rettidigt, og forebyggende tiltag ikke iværksættes, kan belastningen have vedvarende følger ind i voksenlivet. Herunder forhøjet risiko for psykisk mistrivsel, relationelle vanskeligheder og overansvarlighed (Vermaes, van Susante et al. 2012, Pinquart 2023, Amilon, Ostergaard et al. 2025).
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Meget tyder på, at risikoen for mistrivsel hos søskendepårørende ikke knytter sig primært til dét at være søskende, men til:
- Graden af belastning i familien
- Forældrenes psykiske overskud
- Adgang til information, støtte og anerkendelse
Risikofaktorer, som kan forstærke eventuelle negative konsekvenser, inkluderer:
- Lavt funktionsniveau ved den berørte søskende
- Tidlig pådragelse af for stort ansvar (parentification)
- Manglende viden om søskendes udfordringer
- Forældrestress og forældres psykiske belastning
Beskyttende faktorer, som kan mindske de negative konsekvenser, inkluderer:
- Åben og alderssvarende kommunikation i familien
- Emotionelt tilgængelige forældre
- Stabil hverdag
- Støtte fra dagtilbud, skole og professionelle
- Målrettede søskendeindsatser
Behandlingstilbud
Behandlingstilbud til børn og unge kan fx inkludere:
- Individuel terapi
- Gruppeforløb for børn og unge
- Psykoedukation
- Kurser med fokus på kommunikation for børn og deres forældre (SIBS)
[Evt. linke til lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel, når det er skrevet]
[Link til: Tværprofessionelt samarbejde – skal skrives]