Mange børn i Danmark vokser op i familier, hvor mindst én forælder har et moderat til svært alkoholproblem. Hertil kommer børn af forældre med andre former for rusmiddelproblemer. Samtidig har mange forældre med misbrug flere sociale udfordringer såsom psykiske udfordringer, lav social støtte og økonomiske vanskeligheder.
Børnene risikerer at opleve uforudsigelighed, omsorgssvigt, psykisk mistrivsel og i nogle tilfælde vold eller overgreb. Forskning peger på, at en sådan opvækst øger risikoen for, at disse børn selv udvikler rusmiddelproblematikker.
Læs mere om risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker udviklingen af stofmisbrug blandt unge her
Definition og begrebsafklaring: børn i familier med misbrug
Et rusmiddelmisbrug defineres som et forbrug af alkohol eller andre rusmidler, der har skadelige konsekvenser socialt, psykisk og/eller fysisk for individet og dets omgivelser. Når en forælder har et misbrug, påvirker det ofte hele familien – særligt børnene, som er afhængige af tryghed og stabilitet.
Omfang og forekomst af børn i familier med misbrug
Det er en stor gruppe af børn i Danmark, som vokser op i familier, hvor én eller begge forældre har et rusmiddelmisbrug. Alene børn, der har en forælder i misbrugsbehandling, udgør en betydelig andel.
(Datafremstilling fra DA - dels alkoholmisbrugsbehandling, dels stofmisbrugsbehandling)
Hertil kommer børn af forældre, som ikke er i behandling. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, vokser knap hvert 10. barn i Danmark op i familier, hvor mindst én forælder har tegn på alkoholproblemer.
Dette estimat er baseret på data fra nationale sundhedsprofiler og dækker perioden 2010-2021. Der findes ikke tilsvarende estimat for børn af forældre med problematisk forbrug af andre rusmidler, men forskning peger på, at det er en betydelig gruppe. Dette gør det samlede antal af børn, som har en forælder med misbrug, endnu højere.
Psykiske og sociale konsekvenser for børn, som er pårørende til forældre med misbrug
Misbrugsproblemer kan medføre dysfunktionelle familier præget af usikkerhed, utryghed og uforudsigelighed. Børnene i familierne kan opleve manglende rutiner, støtte og opmærksomhed fra forældrene, et højt konfliktniveau og familieopløsning, og i nogle tilfælde vold og seksuelle overgreb.
Konsekvenser for børn i familier med rusmiddelmisbrug kan eksempelvis være lavt selvværd samt følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser og de har det ofte sværere i skolen.
[Link til fokusområdets introtekst / forside, hvor konsekvenser for børn som pårørende generelt er oplistet]
Livsforløb og følger af opvækst i familier med misbrug
Mange børn af forældre med rusmiddelproblemer oplever negative følger i voksenlivet, herunder:
- Øget risiko for psykiske lidelser og fysiske problemer
- Problemer med sociale relationer og tilknytning
- Reducerede uddannelseschancer og øget risiko for at droppe ud af en påbegyndt uddannelse eller gennemføre med et lavere karaktergennemsnit
- Gentagelse af forældres misbrugsmønstre i eget ungdoms- eller voksenliv
- Øget risiko for at begå kriminalitet
Risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn i familier med misbrug
Risikofaktorer, som kan forstærke de negative konsekvenser, inkluderer blandt andet:
- Manglende viden blandt fagprofessionelle tæt på barnet om dét at være barn og pårørende til en forælder med rusmiddelmisbrug
- Tavshed og manglende dialog inden for familien eller med andre nære voksne om dét, der er svært
- Manglende information og anerkendelse i samfundet generelt af børnenes situation.
Beskyttende kontekstuelle faktorer, som kan mindske de negative konsekvenser, inkluderer blandt andet:
- At blive anerkendt af mindst én vigtig voksen
- At tale med jævnaldrende, som deler lignende erfaringer med at være pårørende til forældre med rusmiddelmisbrug
- At have venner og deltage i fritidsaktiviteter
- Økonomisk stabilitet
- Social støtte
- Behandling, som kan styrke børnenes trivsel, ressourcer og handlemuligheder[ESA1] [ALH2]
[Link til fokusområdets introtekst / forside, hvor risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn som pårørende generelt er oplistet]
Behov for tidlig hjælp og støtte
Børn, som vokser op i familier med misbrug, kan have behov for hjælp og støtte, som kan styrke børnenes trivsel og handlemuligheder. Denne hjælp og støtte bør tilbydes tidligt med henblik på at forebygge mistrivsel eller afhjælpe begyndende mistrivsel.
Læs mere om tidlig opsporing og indsats her
En sådan tidlig forebyggende indsats kan bidrage til, at børnene får hjælp og støtte til at mestre de udfordringer, som følger af deres opvækst. Indsatsen kan ligeledes bidrage til, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne, da børnene opnår bedre forudsætninger for en positiv udvikling og højere grad af livskvalitet.
Undersøgelser viser, at det er vigtigt, at der i indsatsen er fokus på, at barnet er i centrum og på at sikre, at der er fokus på barnets og forældrenes ressourcer og muligheder.
Hjælp og støtte til børn kan inkludere:
- Individuel terapi
- Gruppeforløb for børn
- Sociale aktiviteter
- Familieorienterede behandlingsforløb
- Samarbejde med rusmiddelbehandling for forældre
[Evt. linke til site på social.dk – når det kommer – om lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel]
[Linke til side på sbst.dk, hvor vi beskriver, hvem der får puljemidler til behandlingstilbud]
Tværprofessionelt samarbejde
Effektiv støtte til børn af forældre med misbrug kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem flere aktører. En enkelt faggruppe kan ikke alene sikre den nødvendige støtte – det kræver en fælles indsats på tværs af fx kommunale fagområder og evt. sundhedsvæsen og civilsamfund.
Læs mere om tværsektoriel koordinering og tværprofessionelt samarbejde her