Mindre børn: 0-5 år

Som lærer eller pædagogisk personale er der særlig viden og opmærksomheder i arbejdet omkring børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Mindre børn med følger efter en erhvervet hjerneskade har brug for ekstra støtte og hjælp. Alt efter omfanget af skaden, vil barnet efter endt behandling på sygehus komme tilbage til almen daginstitution, evt. med supplerende terapi (logopæd, fysio- eller ergoterapi), eller vil visiteres til et specialtilbud, fx i en specialbørnehave. 

Behov for overskuelighed og ro

Mindre børn med erhvervet hjerneskade kan have brug for at være i et overskueligt, genkendeligt og roligt miljø med daglige, faste rammer. Indlæringen af nye færdigheder og genindlæring af tabte funktioner skal ske i barnets eget tempo og via gentagne rutiner.

Barnet kan på forskellig vis og i forskellige grader have brug for tæt voksenguidning. Nogle børn har brug for konstant voksensamvær, men andre kan udvikle sig i strukturerede rammer med tydelige voksne og andre børn. Netop samværet med jævnaldrende er vigtigt, fordi små børn tilegner sig nye færdigheder ved at kopiere andre børn.

Familien spiller også en stor rolle i det mindre barns rehabilitering efter en hjerneskade. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med familien om rehabiliteringen, så der i fællesskab arbejdes med de samme udviklingsmål.

Hjælpemidler/teknologi

Et barn med en erhvervet hjerneskade kan have behov for støtte, fx til at få overblik over en opgave eller over dagens forløb. Computer, IPads og smartphones kan være gode redskaber.

Mulige udfordringer hos barnet

Nedenfor beskrives centrale udfordringer som barnet kan være i, samt konkrete handlemuligheder, hvorpå den voksne kan støtte. På tværs af aldersgrupperne ses overlap i både udfordringer og pædagogiske handlemuligheder.

  • Børn lærer gennem leg. Skab indlæringssituationer gennem barnets interesseområder og lad det være rammen for indlæring af nye færdigheder og genindlæring af tabte funktioner.
  • Lad barnet lege med yngre børn med tilsvarende udviklingsniveau.
  • Guide barnet til at blive i lege, hvis det let afledes.
  • Skab strukturerede rammer med mulighed for gentagelser.
  • Giv én besked ad gangen, gerne fulgt af visualisering, tegninger, billeder eller skrift, så barnet kan huske, hvad det skal.
  • Giv én opgave ad gangen, gerne opdelt i trin.
  • Barnet kan have svært ved at tage initiativ og har derfor brug for hjælp til at komme i gang med aktiviteter.
  • Skab mulighed for at barnet selv kan følge med i dagen/skemaet, så uforudsete kognitive anstrengelser minimeres.

  • Faste rutiner, gentagelser og forudsigelighed tærer ikke unødigt på barnets energi og kan være en fordel.
  • Skab mulighed for pauser, så barnets sansesystem ikke overstimuleres, men reguleres.

  • Vær opmærksom på, at barnet ikke nødvendigvis forstår og husker, hvad der bliver sagt, selv om det giver udtryk for det.
  • Visualiser evt. sproget med fotos og tegninger, fx boardmaker billeder. Der findes apps, som kan hjælpe barnet med at forstå og udtrykke sig.
  • Hjælp barnet sprogligt med at give udtryk for ønsker og behov.
  • Vær en tydelig voksen og tilpas din kommunikation, så barnet forstår dig. Der kan være brug for korte sætninger, individuelle beskeder og visualisering.
  • Samarbejd og vidensdel med logopæd om yderligere indsatser.

  • Støt barnet i at danne og bevare legerelationer
  • Hjælp andre børn med at forstå barnets ønsker i forhold til eventuel kontakt

  • Samarbejd og vidensdel med barnets fysio- og ergoterapeuter for på bedste vis at støtte op om barnets fysiske rehabilitering. Ved behov for fysisk træning kan dette indlægges i barnets hverdagsliv i institutionen og derved øge træningsfrekvensen.
  • Vær opmærksom på, at sensoriske udfordringer kan være skjulte følger af erhvervet hjerneskade. Vær opmærksom på udfald i barnets nervesystem ved sansepåvirkninger. Samarbejd og vidensdel med fysio- og ergoterapeut om afdækning af eventuelle skader.