Hos børn og unge med erhvervet hjerneskade er de mentale funktionsnedsættelser ofte en større udfordring end de funktionsnedsættelser og aktivitetsbegrænsninger, som relaterer sig til bevægelse og praktiske gøremål i hverdagen (Sundhedsstyrelsen, 2014).
Mentale funktionsnedsættelser
Eksempler på mentale funktioner er energi og handlekraft, intellektuelle og generelle psykosociale funktioner, orienteringsevne, søvn, opmærksomhed, opfattelse, og tænkning.
De mentale funktionsnedsættelser omfatter ændringer i adfærd og følelsesmæssige funktioner, som skal håndteres og adresseres i indsatser i barnets og den unges hverdagsliv og kontekst, fx i familie, dagtilbud og skole.
De mentale funktionsnedsættelser vil have stor betydning for barnets og den unges fremtidige funktionsevne, idet de skaber forudsætninger for et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Når barnet bliver ældre, vil de mentale funktionsnedsættelser typisk blive mere tydelige, når omgivelserne møder det med større forventninger til evner indenfor selvstændighed, planlægning, overblik mm.
Fagpersonernes rolle
Som fagperson omkring barnet, skal man vedvarende være særligt tværfagligt opmærksom, selvom barnet eller den unge tilsyneladende kommer sig hurtigt efter en erhvervet hjerneskade. De mentale funktionsnedsættelser kan manifestere sig mere tydeligt med tiden.
For at imødekomme behovet for en koordineret rehabiliteringsindsats i forhold til barnets følger, kan dette med fordel tilrettelægges og koordineres af en hjerneskadekoordinatorfunktion.
Den enkelte kommune har ofte kun få børn og unge med erhvervet hjerneskade, hvorfor hjerneskadekoordineringsfunktionen på børne- og ungeområdet med fordel kan etableres i et tværkommunalt samarbejde, eller så den omfatter børn og unge med både medfødte og erhvervede hjerneskader (Sundhedsstyrelsen, 2014).
Find inspiration og information
Du kan her finde inspiration og information i form af, fx projekter, videncentre og udgivelser.