Konsekvenserne af skolefravær kan være alvorlige i form af øget risiko for blandt andet social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker som depression og angst.
Hvad er bekymrende skolefravær?
Der eksisterer mange forskellige begreber for skolefravær i forskningen og litteraturen. En række eksempler er skolevægring, skolevægringsadfærd, skolefobi, pjæk, skoleundvigelse.
Der er ikke enighed i forskningen om, hvornår skolefravær kan defineres som bekymrende. Det vil sige, at der er ikke findes videnskabelig belæg for eksempelvis en grænseværdi. Dog peger flere forskere på, at det er vigtigt ikke alene at forstå og definere bekymrende skolefravær ud fra mængden eller typen af fravær.
Skolefravær er derfor ikke kun bekymrende, når et barn er massivt fraværende. Drypvist eller periodisk fravær i mindre omfang kan også være bekymrende. Ligeledes kan både sygefravær, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær være bekymrende.
Der sker ofte en gradvis udvikling af skolefraværsproblematikker. Jo længere tid skolefraværet står på, des mere øges kompleksiteten. Samtidig peger forskning på, at det er lettest at stoppe udviklingen af bekymrende skolefravær tidligt.
Kearneys model for fraværsudvikling
Hvad kendetegner børn med bekymrende skolefravær?
Fordi skolefravær ofte udvikler sig gradvist, er det vigtigt at være opmærksom på begyndende fravær og de tidlige tegn, som ofte ligger forud for det fysiske fravær. Det kan fx være, at barnet oplever ubehag ved at skulle i skole, mentalt fravær i skolen eller fysiske symptomer som fx hovedpine eller ondt i maven.
Bekymrende skolefravær eller tidlige tegn på det kan altså komme til udtryk på mange forskellige og individuelle måder. Samlet set skal der både være opmærksomhed på mængden af fravær, mønstre i fraværet og ændringer i barnets generelle adfærd og trivsel, som på forskellig vis kan være en indikation på en skolefraværsproblematik.
Børn i udsatte positioner, hvor barnet eller familien måske i forvejen modtager sociale indsatser , oplever oftere problemer med skolefravær. Det samme gælder for børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser fx autisme eller ADHD.
Børn der kommer fra ressourcestærke hjem oplever imidlertid også udfordringer med skolefravær. Samlet set er børn med bekymrende skolefravær derfor en bred og heterogen målgruppe.
Omfang af fravær i folkeskolen
I skoleåret 2018/2019 var elevfraværet i folkeskolen på 5,9 %. Det svarer til 12 dages fravær på et helt skoleår. Siden 2013/2014 har der været en stigning i elevfraværet.
En voksende andel af elever har et højt fravær på over 10 %, svarende til over 20 dage i løbet af et skoleår. I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 % af eleverne et fravær på mere end 10 %, hvilket svarer til ca. 75.000 børn.
Elever i specialklasser har lidt over seks dages mere fravær end elever i almenklasser. Det svarer til næsten 18 dages fravær på et skoleår.
Derudover viser nøgletal, at børn i udsatte positioner har mere fravær end andre børn. I skoleåret 2018/2019 var fraværet i gennemsnit på 6,5 % for anbragte børn (svarende til 12 dages fravær på et skoleår), 10,7 % for børn, der modtager støttende indsatser (svarende til 20 dages fravær på et skoleår) og 9,7 % for børn med autisme (svarende til 19 dages fravær på et skoleår).
(NB: da data fra seneste skoleår kan være misvisende grundet COVID-19, er der i stedet anvendt data fra skoleåret 2018/2019)
Risiko- og beskyttelsesfaktorer med betydning for børn med bekymrende skolefravær
Årsagerne til skolefravær kan både omhandle faktorer knyttet til skolen, hjemmet og barnet selv. Forskning og praksis viser, at årsagerne til skolefravær ofte er komplekse og sammensatte på tværs af barnets arenaer. Der er altså sjældent én primær årsag til fraværet.
Forhold i skolen, som kan øge risiko for skolefravær, er bl.a.
manglende lærerstøtte og svag klasseledelse. uforudsigelighed i skolen og overgange mellem skoler eller overgangen fra mellemtrin til udskoling. mobning, social isolation og ensomhed.
Forhold i familien, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.
forældres psykopatologi og overbeskyttelse uklare forældreroller og dysfunktionelle familierelationer manglende engagement i skolen og manglende viden om, hvordan man som familie kan støtte barnet.
Individuelle faktorer, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.
emotionelle vanskeligheder fx angstlidelse og depression. diagnoser som fx ADHD/ADD, Tourettes og autismespektrumsforstyrrelser. ringere sociale færdigheder og lav tro på egen mestring.
Der er også en række beskyttende faktorer, som får børn til at vælge skolen til. Det er faktorer, som giver børnene en oplevelse af nærvær og tilhørsforhold til skolen. Det kan eksempelvis være lærer-elev relationen, venner, tryghed og forudsigelighed i undervisningen og klasseledelsen, forældresamarbejde.
Aktører i arbejdet med børn med bekymrende skolefravær
Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem barn, forældre, skole og andre aktører med relevant faglig viden er afgørende for at kunne:
opspore skolefravær og tidlige tegn herpå. foretage en helhedsorienteret afdækning og kvalificeret faglig vurdering af årsagerne. sikre relevante tiltag og indsatser med udgangspunkt i barnets behov, ressourcer og perspektiv.
På grund af kompleksiteten i mange skolefraværssager kan der være behov for at etablere et tæt tværprofessionelt samarbejde mellem skole, PPR og socialområdet, hvor håndteringen af skolefraværs-problematikker bliver et fælles ansvar. Inddragelse af flere forskellige perspektiver og faglige kompetencer understøtter en bedre forståelse af problemstillingen og sikrer bedre løsninger.
For at sikre et koordineret samarbejde, en sammenhængende indsats og systematisk opfølgning kan det være en fordel at etablere en tovholderfunktion i det enkelte barns forløb. I mange sager oplever forældre, at de skal løfte denne opgave.