Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Ankestyrelsen og tre kommuner udviklet et redskab til ledelsestilsyn, der giver indblik i egen praksis og hjælper med at identificere lærings- og udviklingsområder. Ledelsestilsynet henvender sig til både børne- og voksenhandicapområdet.
Redskabet til ledelsestilsyn indeholder et overordnet og et uddybende tilsyn:
- Det overordnede ledelsestilsyn giver et generelt overblik over kvaliteten af kommunens sagsbehandling.
- Det uddybende ledelsestilsyn går i dybden og undersøger kvaliteten inden for særlige temaer i kommunens sagsbehandling.
Begge former for ledelsestilsyn undersøger både juridiske og socialfaglige aspekter af kommunens sagsbehandlingspraksis.
Find redskabet til ledelsestilsyn her
Ledelsestilsyn er et centralt redskab til kontrol og kvalitetssikring, det bidrager til udvikling og læring, understøtter implementering og forankring og generer data til ledelsesinformation.
Tilsynet kan aldrig stå alene, og skal altid følges op af en fælles dialog og refleksion i afdelingen for at føre til udvikling og læring.