Omfang og forekomst
Der er ikke konkrete tal for hvor mange børn og unge, der har forældre, hvis kognitive og/eller intellektuelle funktionsnedsættelser kan have negative konsekvenser for børnenes opvækst.
I den danske SHILD-undersøgelse rapporterer 18,4 % af voksne, at deres forældre havde en langvarig fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse i deres barndom. Internationale studier indikerer, at tallet varierer med måden handicappet defineres, men ligger på imellem 6-12 % af forældre i vestlige lande.
Psykiske og sociale konsekvenser
De psykiske og sociale konsekvenser af at vokse op med en forælder med kognitiv eller intellektuel funktionsnedsættelse er sammenlignelige med målgruppen af børn, som er pårørende bredt set. Nordiske og europæiske udgivelser peger på, at forældrenes funktionsnedsættelse ikke kun i sig selv er afgørende for, hvordan et barn klarer sig.
Forskning viser, at disse børn er markant mere udsatte end jævnaldrende, fordi familien også ofte befinder sig i en ophobning af sociale og økonomiske belastninger.
Livsforløb og følger af opvækst
Personer, der har haft en forælder med funktionsnedsættelse, har en signifikant forhøjet risiko for en række psykosociale udfordringer som voksne:
- øget ensomhed
- lavere selvvurderet trivsel
- mindre oplevet social støtte
- reduceret selvvurderet mestringsevne og/eller tiltro til egne evner
- stærkere følelser af bitterhed eller uretfærdighed
Et registerstudie af børn, som er pårørende til forældre eller søskende med erhvervet hjerne- eller rygmarvsskade, viser, at målgruppen i høj grad blev påvirket med negative konsekvenser til følge, sammenlignet med referencepopulationen. For målgruppen viste studiet:
- signifikant lavere karaktergennemsnit i 9. klasse
- lavere sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse
- højere risiko for langtidssygemeldinger og førtidspension
- lavere sandsynlighed for at stifte familie
- øget risiko for at være blevet skilt som 26-årig
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Risikofaktorer, som kan forstærke de negative konsekvenser, inkluderer blandt andet:
- Fattigdom, social isolation og ustabile livsvilkår
- Manglende eller utilstrækkelig støtte fra fagprofessionelle
- Stigma, mobning og social eksklusion
- Forældres stress, psykiske problemer eller misbrug
- Manglende struktur, forudsigelighed og støtte i hjemmet
Beskyttende kontekstuelle faktorer, som kan mindske de negative konsekvenser, inkluderer blandt andet:
- Støttende relationer til familie, venner og netværk
- En stabil, betydningsfuld voksen uden for familien
- Forudsigelige rutiner og trygge rammer i hverdagen
- Langvarig og koordineret støtte fra fagprofessionelle med barnets behov i centrum
- Deltagelse i skole- og fritidsfællesskaber
Behov for tidlig hjælp og støtte
Et review med primært nordisk litteratur peger på en generelt mangelfuld støtte til børn af forældre med kognitive eller intellektuelle handicap, idet evt. støtte ofte er kortvarig, ukoordineret og primært rettet imod forældrenes behov. Der er behov for tidlig hjælp og støtte til hele familien, og ikke kun de berørte forældre, så støtten også tager udgangspunkt i barnets behov og kan styrke barnets trivsel.
Læs mere om opsporing og tidlig indsats
En tidlig forebyggende indsats kan bidrage til, at børnene får hjælp og støtte til at mestre de udfordringer, som følger af deres opvækst. Indsatsen kan ligeledes bidrage til, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne, da børnene opnår bedre forudsætninger for en positiv udvikling og højere grad af livskvalitet.