Støtte til at mindske maskering

Det er vigtigt, at mennesker med autisme får støtte og vejledning til at maskere mindre og til i højere grad at acceptere sig selv. Pårørende og fagprofessionelle kan støtte personer med autisme til at maskere mindre ved at være undersøgende og nysgerrige ift. personens adfærd. Derudover kan det hjælpe, at fagprofessionelle og pårørende forstår og kan genkende maskering.

Fagprofessionelle og pårørende skal tilsvarende være opmærksomme på, at det er meget individuelt, hvordan og i hvilke situationer mennesker med autisme maskerer. Det er centralt at lytte til mennesker med autisme og møde dem i deres behov.

Overordnet er det vigtigt, at pårørende og fagprofessionelle arbejder med og reflekterer over deres egne forventninger til, hvordan mennesker med autisme skal være. Det vil være en hjælp for mennesker med autisme, hvis andre, både fagprofessionelle, pårørende og andre accepterer deres autistiske træk og anerkender deres personlighed og det, de er.

Pårørende kan støtte personen med autisme til at maskere mindre ved at skabe trygge rammer, ved altid at lytte og være åbne, og ved at være opmærksomme på, om personen med autisme har det svært. Pårørende kan desuden støtte personen i, at det er i orden at opsøge steder, hvor der er trygt ikke at maskere, når personen er presset.

Det kan også være en god ide at aftale et kodeord, personen kan bruge ved behov for støtte. Det er vigtigt, at personer med autisme oplever at blive værdsat for dem, de er, og føler sig trygge ved at være det. På den måde støttes personen med autisme i at kunne lide sig selv, og det undgås, at negative følelser og manglende selvaccept fører til yderligere maskering.

Det er centralt, at pårørende lytter uden at dømme, og anerkender, at personen med autisme er eksperten i sine egne erfaringer med, hvordan det føles at maskere. Det skal være trygt for personen at tale om emnet.

Som fagprofessionel kan man være en støtte i processen frem mod at slippe noget af maskeringen. Det er vigtigt, at man som fagprofessionel kan støtte, når mennesker med autisme skal finde frem til, hvad der føles naturligt og rart for dem i stedet for den stressende maskering.

Fagprofessionelle og lærere kan opleve, at personen fungerer fint, fx i skolen, mens personen bryder sammen derhjemme på grund af udmattelse af at maskere hele dagen. Det kan føre til, fagprofessionelle oplever, at det er i hjemmet, barnet har problemer. Et godt samarbejde med de pårørende er vigtigt, da det er dem, der har ekspertisen i at leve med en person med autisme.

Mennesker med autisme med samtidig udviklingshæmning, som måske ikke har verbalt sprog, maskerer også. Det kan være sværere at opdage end hos mennesker med autisme uden udviklingshæmning, som kan have lettere ved at give udtryk for egne behov. Personer med autisme på et tidligere udviklingstrin kan sagtens mærke det, hvis andre opfatter dem og deres adfærd som forkert. Hvis de fx kan lide en film, andre synes er barnlig, kan de godt fornemme det og holde op med at vise interesse for filmen for at undgå andres negative vurdering.

Der er erfaring for, at mennesker med autisme trives i fællesskaber med andre med autisme, fordi de føler sig mere accepterede og får en mere positiv forståelse af sig selv og det at have autisme. De fagprofessionelle kan med fordel støtte personer med autisme til at indgå i sådan nogle fællesskaber.

Mennesker med autisme kan have glæde af at lære nogle sociale koder, så det bliver nemmere at indgå i det sociale samspil. Men det kan være dilemmafyldt for fx fagprofessionelle, fordi personener med autisme kan få en oplevelse af, at de bør maskere for bedre at kunne leve op til koderne.

Strategier for mennesker med autisme

Selvaccept og selvforståelse kan fremme livskvalitet og trivsel. En strategi for mennesker med autisme kan derfor være at arbejde bevidst med at acceptere og forstå sig selv, og ikke undertrykke deres personlighed. De kan lære at genkende det, når maskeringen føles ubehagelig og går ud over livskvalitet og trivsel. Det kan derfor være godt at have en ven, mentor, autismegruppe eller en professionel rådgiver, fx en psykolog med i processen.

En strategi kan også være at føre en slags energiregnskab, hvor personen med autisme klarlægger, hvad der dræner, og hvad der giver energi. Så kan personen bedre vurdere, om der er energi til sociale forventninger, der dræner, fordi de oplever et pres for at maskere. Det hjælper mange at indgå i fællesskaber med andre med autisme for at dele erfaringer og forstå deres maskering.

Kontakt

Center for udsatte voksne

vok@sbst.dk

Send sikkert

Send besked via Digital Post