Maskering kan ske bevidst eller ubevidst. Maskering kan bruges bevidst som mestringsstrategi, fx til at komme igennem vanskeligt socialt samspil uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed.
Maskering kan også være en brugbar strategi for mennesker med autisme, fx til en jobsamtale, og i forhold til at etablere sociale relationer. Men det er en balance, og man skal altid huske på de konsekvenser af maskeringen, de kan opleve.
Når maskeringen sker ubevidst, oplever mennesker med autisme måske ikke, at de maskerer, før maskeringen har sat dem under pres længe, og de bliver udbrændte i forsøget på at leve op til andres sociale spilleregler og normer. Det er netop derfor, at det er så hårdt arbejde at maskere.
Maskeringen kan også blive så automatiseret efter lang tid, at det også er svært at aflære det og maskere mindre. Det kan være svært at vide, hvem man er bag maskeringen.
Konsekvenser ved maskering
Anstrengelserne med at maskere kan føre til et nederlag, fordi mennesker med autisme både kan opleve, at de ikke kan maskere rigtigt, og at de ikke kan være sig selv, fordi de oplever, at de er anderledes, og føler sig forkerte, når de er sig selv.
Maskeringen bremser således også deres spontane og intuitive adfærd til fordel for en tillært adfærd.
I forsøget på at kommunikere som forventet kan de fx bruge meget energi på at øve sætninger, spørgsmål og anekdoter, som de måske har hørt i film og tv, men disse kan være uden for konteksten. Det kan også være svært for dem at omstille sig til en social situation, der udvikler sig anderledes, end de havde forestillet sig og forberedt sig på.
Når maskeringen ikke lykkes, kan det være en ond cirkel, hvor de maskerer af al kraft, men hvor maskeringen ikke skjuler deres anderledeshed, og de forsøger at maskere endnu mere for at skjule den.
De bruger meget energi på at tillægge sig en adfærd, der forventes, oveni den ekstra energi, de skal bruge på at leve med deres autisme. Så de kan være dobbelt ramt, når de maskerer.
Mennesker med autisme kan også frygte, at det har konsekvenser, hvis de maskerer mindre. De kan fx være bange for at miste de venner, de har kæmpet for at få.
Maskering kan føre til overbelastning og psykiske følgetilstande, som fx angst, udtalt stress og depression. Børn, der maskerer, kan blive tiltagende skolevægrende eller søvnforstyrrede, og de kan få somatiske symptomer som fx mavepine.
Fejldiagnosticering
Når mennesker med autisme er gode til at maskere og vise en mindre autistisk adfærd, kan det medføre, at de kan blive fejldiagnosticeret, og at deres støttebehov undervurderes og ikke opdages, og de derfor ikke får den forståelse og støtte, de har brug for.
Andre kan fejlagtigt få et indtryk af, at de trives socialt.
De kan opleve usikkerhed om egne behov og støttebehov, og de kan have svært ved at udtrykke dem, selv med gode kommunikative kompetencer.