Autisme og seksualitet

Det er en anerkendt opfattelse i dag, at mennesker med autisme kan indgå i velfungerende parforhold, og at nogle også er i velfungerende parforhold.

De fleste mennesker med autisme er interesseret i seksualitet, og de ønsker sig en partner. De kan, grundet deres vanskeligheder med socialt samspil, kommunikation og gentagelsespræget adfærd og interesser, have svært ved at afkode og forestille sig partnerens behov og interesse, hvordan de skal tage initiativ, "gøre kur" og tage kontakt.

Udfordringer med kærlighedslivet

Mennesker med autisme kan også, grundet at de ofte har mindre seksuel erfaring og er mindre involveret i sociale aktiviteter, være udfordret i det at kunne fungere på en sund måde med deres seksualitet. Negative erfaringer i fortiden kan give vanskeligheder i deres forsøg på at udvikle kærlighedsforhold, og de oplever mere angst i forhold til kærlighedsforhold og seksualitet.

Ifølge forskningen giver en del voksne med autisme udtryk for at have oplevet kærlighedsliv og seksuel aktivitet.

Det er vigtigt at forstå og støtte

Der er nu en stigende anerkendelse af, at mennesker med autisme har mere erfaring med seksuelle forhold og kærlighedsforhold, end man tidligere troede. Der er i meget højere grad opmærksomhed på at støtte og forstå seksuel udvikling hos mennesker med autisme, som er sund og givende.

Det er vigtigt at identificere, forstå og støtte udvikling og vedligeholdelse af kærlighedsforhold hos unge mennesker med autisme. Støtte til overgangen fra ung til voksen er vigtig for at optimere en positiv udvikling, blandt andet med sociale netværk og kærlighedsforhold.

Vanskeligheder, der kan føre til, at mennesker med autisme kan have svært ved at indgå i parforhold og intimitet, er fx, at:

• De ofte kan have en forsinket social og følelsesmæssig modenhed.
• De ofte har mindre viden om sex og seksualitet.
• De ofte har færre muligheder for at få viden om seksualitet, dating og parforhold fra jævnaldrende, og de har ofte ikke de samme muligheder for at udleve deres seksualitet som deres jævnaldrende.
• De kan have vanskeligt ved at etablere og vedligeholde parforhold, fordi de kommer ind i voksenalderen med mindre social og følelsesmæssig funktionsniveau, og de kan blandt andet mangle de færdigheder og den viden, der skal til.
• Dating kan være svært, hvis man ikke forstår andres synspunkter og intentioner.

Det kan være svært for mennesker med autisme at opfatte de kommunikative signaler, der indikerer, om andre har gode eller dårlige intentioner.

• Mennesker med autisme kan have vanskeligt ved at kommunikere og fortolke følelser, fx ved en flirt. De kan have vanskeligt ved at mærke sig selv, at aflæse andre, at tilpasse deres adfærd og at sige til og fra overfor andre, og de kan komme til at overskride egne og andres grænser.
• Mennesker med autisme, især kvinder, er også særligt sårbare over for at blive ofre for seksuelle overgreb og krænkende adfærd.
• Forståelse af egne og andres grænser
• Det kan desuden være vanskeligt, for nogle mennesker med autisme, at forstå, hvorfor en upassende eller krænkende seksuel adfærd ikke er passende eller måske ovenikøbet kriminel.
• Det kan fx være svært for nogle, især børn og unge med autisme, at forstå en afvisning af tilnærmelser.

Disse vanskeligheder kan for børn og unges vedkommende skyldes følgende forhold:

• Forsinket modenhed - en  modenhed, der ikke svarer til deres biologiske alder.
• Manglende undervisning i seksualitet, der er tilpasset deres særlige behov. Fx er uhensigtsmæssig adfærd som onani i det offentlige rum og befamling af andre mere udbredt hos børn og unge med handicap, herunder med autisme.
• Afhængighed af andre til at tage beslutninger.
• Begrænsede kommunikative færdigheder.
• Øget tolerance over for overskridelse af egne fysiske grænser.
• Vanskeligheder med kommunikation, gentagelsesprægede interesser, sansemæssige optagethed af fx kropsdele, fx kønsorganer.
• Vanskeligheder på grund af manglende viden og erfaring med seksualitet.
• Vanskeligheder med at navigere i de fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer, der hører med til det at udforske seksualiteten.
• Det er også muligt, at de kan være for godtroende i den sociale kontakt, på grund af manglende social erfaring samt misforståelse i forhold til, om andre vil være venner med dem - alt sammen noget, som skaber sårbarhed.

Tabuisering og seksuel socialisering

Der kan også være andre faktorer, der er med til at gøre det vanskeligt at forstå grænser:

• Forståelse for seksualitet hos mennesker med autisme kan være overset eller blive betragtet som tabu af den brede befolkning. Derudover ses deres seksualitet nogle gange med bekymring og som uhensigtsmæssig adfærd.
• Forståelse af sammenhængen mellem seksuel socialisering og seksuel adfærd. Seksuel socialisering er en livslang proces, der betragtes som en sum af blandt andet kultur, færdigheder, viden, holdninger, værdier og normer.
• Nogle kan være ekskluderet fra sociale grupper, der kan være med til at mindske deres færdigheder, der er nødvendig for forståelse af seksuel socialisering. Denne eksklusion kan indvirke på selvværdet og få unge med autisme til at udvikle usunde holdninger og syn på seksualitet.

Læs om grænsesætning og overgreb for børn og unge med handicap på forebygovergreb.dk

Forskningen på området viser, at mennesker med autisme har lige så megen interesse for, lyst til og behov for intimitet og sex som mennesker uden autisme, men de kan have nogle udfordringer, der kan påvirke den måde, de oplever det seksuelle, og udvikler deres kropsbevidsthed på.

Følgende udfordringer kan gøre sig gældende:

• De kan fx have udfordringer med deres motorik, så det kan være svært at røre ved sig selv og udvikle kropsbevidstheden. 
• Mennesker med autisme kan have sansemæssige udfordringer, som kan bevirke, at de enten har nedsat eller øget følsomhed. Hvis en person fx er oversensitiv, kan intime berøringer føles ubehagelige. 
• Nogle børn med autisme søger ikke at opleve nærhed med deres forældre, og de oplever ikke i tilstrækkelig grad de gensidige berøringer, som er normale mellem forældre og barn, fx at sidde på skødet, få kram, berøringer, som er med til, at barnet får fornemmelse for egen krop.
• Mange børn med autisme har ikke samme mulighed for at udvikle kropsforståelse gennem leg og bevægelse, fordi de ikke altid har venner, som de kan udvikle kropsforståelse i samspil med.

Mennesker med autisme, især kvinder, rapporterer hyppigere, at de oplever aseksualitet, mindre seksuel lyst/libido eller hyperseksualitet, overdrevet seksuel trang, sammenlignet med mænd med autisme og mennesker uden autisme.

Aseksualitet og interesse i kærlighedsforhold

Aseksualitet betyder ikke, at man ikke har lyst til seksuelt samvær, men at man oplever manglende tiltrækning til andre, og det kan betyde, at man ikke har en seksuel orientering.

Det er imidlertid en myte, der har været udbredt, at mennesker med autisme generelt ikke er interesserede i sex eller kærlighedsforhold. Aseksualitet findes i grader over et spektrum. Mange mennesker med autisme, som er aseksuelle, kan godt have et ønske om kærlighedsforhold, men bare uden sex. De kan også være have behov for at dyrke sex med sig selv, men mangle behovet for sex med en partner.

Det er endnu ikke klart, om aseksualitet hos mennesker med autisme er bestemt af manglende seksuel tiltrækning eller vanskeligheder med at interagere med andre og de sociale vanskeligheder, som er typisk for autisme. Det er også muligt, at mangel på interesse i forhold hos mennesker med autisme også kan skyldes, at de ser forhold som noget, der kan bringe vanskeligheder med sig.

Den binære kønsforståelse repræsenterer forestillingen om, at kønnet består af to uafhængige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet.

Der er i forskningen incidens for, at mennesker med autisme hyppigere (hyppigere kvinder end mænd) oplever en større grad af kønsdiversitet og har andre kønsidentiteter end den binære.
Kvinder med autisme identificerer sig i højere grad som homoseksuelle, sammenlignet med mænd med autisme og kvinder uden autisme.

Kønsdysfori og kønsidentitet

Mennesker med autisme, som også oplever kønsdysfori (Kønsdysfori er følelsen af ubehag, der optræder, når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse), har ofte dårligere psykisk sundhed, fx hyppigere depression, angst og stress.

Nogen forskning tyder imidlertid på, at de oplever at være mindre i  konflikt med sig selv, når de bliver ældre, har større forståelse af deres kønsidentitet og har fundet sig en kønsidentitet, selvom de kan komme i konflikt med sig selv, når de skal navigere i den sociale verden med en ny kønsidentitet.

Kønsdysfori ser ud til at være mere udbredt blandt mennesker med autisme, og autistiske træk er hyppige hos mennesker, der har kønsdysfori, især hos kvinder.

Kønsforståelse og tolerance

Mange studier tolker mennesker med autismes oplevelse af kønsdiversitet og kønsdysfori som "symptomer" på autisme. Også manglen på forståelse for dét at være anderledes og den konventionelle kønsforståelse kan gøre det sværere at få forståelse for, udforske og udtrykke kønsidentiteten. Noget, der forstærker og vedligeholder den indre konflikt omkring det at leve autentisk med den kønsidentitet, de oplever.

Denne opfattelse kan være en tolkning, der bunder i, at der hersker en forståelse af køn i det omgivende samfund om, at kønsminoriteters kønsopfattelse er det "anderledes".

Mennesker med autismes tilhørsforhold til andre kønsopfattelser, end den binære samt kønsdysfori, kan ligeså godt være udtryk for, at de ikke ønsker og ikke indretter sig efter, at kønsidentiteten følger den konventionelle binære forståelse af køn.

Mennesker med autisme kan være mere tolerante overfor fx homoseksualitet, fordi de måske ikke er så påvirkede af normer om seksualitet - eller de har en højere tolerance for mennesker, som er anderledes.

Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre. De kan have svært ved at navigere i, hvilke sociale regler der er i spil.

Unge med autisme kan opleve voldsomme følelser, der kan virke overvældende, når puberteten kommer, og den unge kan opleve stor forvirring over kroppens udvikling.

Teenagere med autisme har sværere ved at danne deres identitet i overgangen fra barn og ung til voksen, fordi de føler sig mindre socialt og fysisk kompetente. De har ofte et lavere selvværd, et negativt selvsyn på grund af deres følelse af at være "anderledes" samt dét, at de ofte har ledsagende psykiatriske og psykologiske forstyrrelser.

Puberteten og dens udfordringer

Puberteten kan også udgøre en udfordring for teenagere med autisme, fordi de kan have vanskeligt ved at forstå de sociale spilleregler for, hvordan man udtrykker sin seksualitet på en passende måde. Fx kan de have svært ved selv at tænke sig til, at man ikke skal udvise seksuel adfærd på offentlige steder, eller hvornår berøringer er uønskede.

Puberteten kan forårsage øgede vanskeligheder hos unge med autisme, da deres autistiske symptomer, som fx sensoriske vanskeligheder samt depressive træk, kan blive forstærket.

Rådgivning og mestring

Nogle teenagere med autisme har ikke altid mulighed for at lære om normal seksuel udvikling på samme måde som deres jævnaldrende. Fx kan det være, at forældre eller fagprofessionelle ikke altid har formået at rådgive den unge med autisme om seksualitet, så det er tilpasset den unges særlige behov.

Den unges seksuelle drift og hormoner udvikler sig i samme tempo, som hos jævnaldrende, men nogle unge med autisme har måske ikke de mestringsstrategier og den impulskontrol, der skal til for at håndtere den øgede seksuelle lyst, de oplever i puberteten.

Mistrivsel og forsinket følelsesmæssig udvikling

Noget forskning tyder på, at unge med autisme oplever større psykisk mistrivsel, som fx depression og sensoriske udfordringer, end andre, når de har en pubertetsudvikling, der afviger fra normal pubertetsudvikling (fx tidlig eller sen start på puberteten).

Den unge med autisme kan også have en følelsesmæssig udvikling og udvikling af sociale kompetencer, der ligger under deres biologiske alder. Eller de kan have en gentagelsespræget interesse for noget, der har seksuelt indhold. Det kan fx være tiltrækning til en person, optagethed af kropsdele eller en besættelse af pornografi.

Sociale netværk og piger med autisme

Mennesker med autisme møder barrierer, fordi de kan have svært ved at opnå social deltagelse og sociale netværk uden for familien, som giver dem mulighed for at få den erfaring, andre typisk får, i at forstå ens egen seksualitet, interesser og behov.

Trods det, at det stadig er et uudforsket område, er der forskning, der tyder på, at piger og kvinder med autisme kan have en anderledes oplevelse af deres cyklus, end piger og kvinder uden autisme. Det vil sige, at de oplever en forstærkning af deres vanskeligheder, relateret til autismen, lige før, under og lige efter deres menstruation. Der kan fx være en tendens til, at deres sanseproblematikker forstærkes, og at de oplever større vanskeligheder med at regulere deres adfærd og følelser.

Her er det også en udfordring, at færre piger og kvinder med autisme får deres viden fra venner, end piger og kvinder uden autisme.
Undervisning, der også er målrettet kvinder og piger med autismes særlige vanskeligheder, kan anbefales.

Det er vigtigt for alle børn, unge og voksne at udvikle en sund seksualitet og få god og relevant information til at kunne udvikle holdninger og forestillinger om seksuel orientering, kønsidentitet, forhold og intimitet.

Det er vigtigt, at mennesker med handicap, herunder mennesker med autisme, drager sig erfaringer og får relevant og præcis viden om seksuel sundhed, der er tilpasset aktuelt udviklingsniveau.

Mennesker med autisme får ofte i højere grad viden om seksualitet uden for den sociale sfære, fx gennem tv og internet, end deres jævnaldrende, der i højere grad for deres viden fra jævnaldrende.

Seksualitet og navigering i kropsforandringer, lyst og behov

Seksuel udvikling handler ikke kun om kropslige forandringer, men også om social kompetence. Den seksuelle udvikling kan betragtes i en kontekst af basale menneskelige behov for at knytte sig til andre, intimitet, forestillinger, værdier og forhåbninger.

Social og seksuel udvikling er en vigtig del af det at blive voksen, og det er vigtigt med fokus på dette aspekt af udviklingen - og særligt vigtigt for mennesker med handicap, som skal navigere i kropsforandringer, forventninger og lyst og behov.

Undervisning i seksualitet bør derfor også handle om fx kønsidentitet, seksuel orientering, intimitet, relationer, hvordan man dyrker sex, seksualitet samt synet på ens egen krop.

Inkluderende og åben indstilling i seksualundervisningen

Fagpersoner, der arbejder med mennesker med autisme, kan støtte dem ved at være opmærksomme på den forøgede risiko for seksuel udnyttelse og misbrug. Der kan med fordel sættes ekstra tid af til at tale om kæresteforhold, seksuel kontakt og seksuel sundhed med mennesker med autisme.

Fagfolk bør stille specifikke spørgsmål i stedet for åbne spørgsmål og give mulighed for, at mennesker med autisme kan give udtryk for deres tanker på en måde, som de føler sig mest trygge ved, fx skriftligt. Deres sprog og indstilling bør vise, at de er inkluderende og åbne over for kønsdiversitet. 

Fagpersoner bør også være opmærksomme på reduceret seksuel sundhed og stress, der kan være forårsaget af at tilhøre en minoritetsgruppe. Fagpersoner, tilbud og fællesskaber kan have svært ved at se personen bag autismediagnosen.

Grundig vurdering og tilpasset seksualundervisning

Da børn og unge med autisme er meget forskellige, bør der foretages en grundig vurdering af personens udviklingsniveau, kognitive og intellektuelle funktionsniveau og eventuel problematisk, seksuel adfærd for at sikre, at barnet eller den unge får den rigtige hjælp.

Traditionelt har seksuel sundhed og adfærd hos unge med autisme været set fra et problembaseret perspektiv. Tilpasset seksualundervisning for dem og omgivelserne (fx hjemmet, skolen og mennesker, de interagerer med), der på en positiv måde går ind i de forhold, der indvirker på seksuel udvikling og sundhed, kan mindske forekomsten af problematisk adfærd.

Uddannelse er således et vigtigt skridt i retningen af at skabe et samfund, hvor unge med autisme kan føle sig inkluderet.

• Akgül, G. Y., Ayas, A. B., Yildirim, B., Fis, N. P. (2018): Autistic Traits and Executive Functions in Children and Adolescents With Gender Dysforia. Journal of Sex and Marital Therapy, 44, 7, s. 619-626.
• Attonasio, M., Masedu, F., Quattrini, F., Pino, M. C., Vagnetti, R., Valenti, M., Mazza, M. (2021): Are Autism Spetrum Disorder and Asexuality Connected? Archives of Sexual Behavior.
• Beardon, L., Worton, D. (2017): I: Love, Partnership or Singleton on the Autism Spectrum. Jessica Kingsley Publishers, s. 12.
• Bennet, M. et al. (2018): Intimacy and Romance Across the Autism Spectrum: Unpacking the “Not interested in sex” Myth. I: Life on the Autism Spectrum. Springer.
• Brown, J et al. (2017): Autism Spectrum Disorder and Sexually Inappropriate Behaviors: An Introduction for Caregivers and Professionals. The Journal of Special Population.
• Cervin, T, Garde, L., Gulborg, M., Linck, R. (2018): Autisme og seksualitet – Hvordan? Bogen med konkrete øvelser og eksempler. Spektrum.
• Clionsky, L. N., N’Zi, A. (2019): Addessing Sexual Acting Out Behaviors with Adolescents on the Autism Spectrum. Adolescent Psychiatry, 9, s. 129-134.
• Coleman-Smith, R. S., Smith, R., Milne, E., Thompson, A. R. (2020): ‘Conflict versus Congruence’: A Qualitative Study Exploring the Experience and Gender Dysphoria for Adults with Autism Spectrum Disorder. Journal of Autism and Developmental Disorders, 2020, 50 (8), s. 2043-2657.
• Dewinter, J., De Graff, H., Begeer, S. (2017): Sexual Orientation, Gender Identity, and Romantic Relationships in Adolescents and Adults with Autism Spectrum Disorder. Journal Autism Development Disorder, 47, s. 2927-2934.
• Genovese, A. (2021): Exploring Three Core Psychological Elements When Treating Adolescents on the Autism Spectrum: Self-Awareness, Gender Identity, and Sexuality. Curius 13 (3).
• Girardi, A., Curran, M. S., Snyder, B. L. (2021): Healthy Intimate Relationships and the Adult With Autism. Journal of American Psychiatric Nurses Association, 27(5), s. 405-414.
• Groenman, A. P., Van der Oord, S., Geurts, H. M. (2021): The bumpy road to adulthood; pubertal development in autism spectrum conditions and its relation to mental health. PsyArXiv.com.
• Hancock, G., Stokes, M. A., Mesibov, G. (2020): Differences in Romantic Relationship Experiences for Individuals with an Autism Spectrum Disorder. Sexuality and Disability, 38, s. 231-245.
• Hickey, B. (2019): Sexual Experiences in the Autism Spectrum Disorder Community. Applied Psychology Opus.
• Houtrow, A., Elias, E. R., Davis, B. E., et al. (2021): Promoting Healthy Sexuality for Children and Adolescents With Disabilities. Pediatrics; 148 (1).
• Jackson-Perry, D. (2020): The Autistic Art of Failure? Unknowing Imperfect Systems of Sexuality and Gender. Scandinavian Journal of Disability Research 22 (1), s. 221-229.
• Joyal, C. C. (2021): Sexual Knowledge, Desires, and Experience of Adolescents and Young Adults With an Autis Spectrum Disorder: An Esploratory Study. Frontiers in Psychiatry.
• Kallitsounaki, A., Williams, D. M., Lind, S. E. (2020): Link Between Autistic Traits, Feelings of Gender Dysphoria, and Mentalising Ability: Replication and Extension of Previous Findings from the General Population. Journal of Autism and Developmental Disorders, 51, s. 1458-1465.
• May, T., Pang, K. C., Williams, K. (2017): Sexual attraction and relationships in adolescents with Autism. Autism Development Disorders, 47(6), s. 1910-1916.
• Mogavero, M. C., Hsu, Ko-Hsin (2020): Dating and Courtship Behaviors Among Those with Autism Spectrum Disorder. Sexuality and Disability, 38, s. 355-364.
• Muslikhah, R., Rudiyati, S (2019): Identification of Sexual Behaviour of Children with Autism Age 12-18 years. Advances in Social Schience, Education and Humanities Research, 296.
• Parchomiuk, M. (2018): Sexuality of Persons with Autistic Spectrum Disorder (ASD). Sexuality and Disability, 37, s. 259-274.
• Pearlman-Avinion, S., Eldan, A., Cohen, Noa (2018): Sexuality Among Females and Males with High-Functioning Autism Spectrum, i: Lovinger, S. og Pearlman-Avinion, S. (red.) Autism in Adulthood, Autism and Child Psychopathology Series.
• Pecora, L. A., Hancock, G. I., Hooley, M., Demmer, D. H., Attwood T., Mesibov G. B., Stokes, M. (2020): Gender identity, sexual orientation and adverse sexual experiences in autistic females. Molecular Autism 11:57.
• Posterino, V., Siracusano, M., Giovagnoli, G., Mazzone, L. (2018): Aspects of Sexuality During Development in Autism Spectrum Disorder, i: Jannini, E. A., Siracusano, A. (red.): Sexual Dysfunctions in Mentally Ill Patients, Trends in Andrology and Sexual Medicine.
• Rimmington, M. (2019): Puberty: challenges for adolescents on the autism spectrum. Learning Disability Practice.
• Ronis, S. T., Byers, E. S., Brotto, L. A., Shana, N. (2019): Beyond the Label: Asexual Identity Among Individuals on the High-Functioning Autism Spectrum. Archives of Sexual Behavior, 50, s. 3831-3842.
• Sala, Giorgia et al. (2020): As Diverse as the Spectrum Itself: Trends in Sexuality, Gender and Autism. Current Developmental Disorder Reports 7 (2020), s. 49-68.
• Sala, G., Hooley, M., Attwood, T., Mesibov, G. B., Stokes, M. (2019): Autism and Intellectual Disability: A Systematic Review of Sexuality and Relationship Education. Sexuality and Disability, 37, s. 353-382.
• Sala, G., Hooley, M., Stokes, M. A. (2020): Romantic Intimacy in Autism: A Qualitative Analysis. Journal of Autism and Developmental Disorders, 50, s. 4133-4147.
• Stajonevic, C., Neimeyer, T., Piatt, J. (2020): The Complexities of Sexual Health Among Adolescents Living with Autism Spectrum Disorder. Sexuality and Disability, 39, s. 345-356.
• Steward, R., Crane, L. Roy, E. M., Remington, A., Pellicano, E. (2018): “Life is Much More Difficult to Manage During Periods”: Autistic Esperiences of Menstruation. Journal of Autism and Developmental Disorders, 48, s. 4287-4292.
• Weir, E., Allison, C., Baron-Cohen, S. (2021): The sexual health, orientation, and activity of autistic adolescents and adults. Autism Research.
• Lgbt.dk: https://lgbt.dk/ordbog/koensdysfori/ (Downloadet 31. august 2022)
• Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/aseksualitet (Downloadet 31. august 2022).