Ledelse
For at kunne igangsætte en tidlig indsats er det nødvendigt, at der organisatorisk er en bred tilbudsvifte med mulighed for at igangsætte tidlige indsatser. Hvis indsatserne ikke kan udføres internt, bør der være mulighed for at benytte indsatser fra andre instanser og leverandører.
Ledelsesmæssigt bør der skabes rammer for, at der, så snart der er kendskab til, at et barn eller ung er i mistrivsel eller har autisme, ADHD eller lignende vanskeligheder, kan ske en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en indsats. Der bør endvidere være nedskrevne procedurer for, hvordan der skal handles, og hvem der skal handle, så snart der observeres tegn på mistrivsel hos et barn, en ung eller en familie. Herunder nedskrevne handleprocedurer for håndtering af underretninger fra fagpersonale samt henvisning til PPR med henblik på udarbejdelsen af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) og eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Procedurerne bør ligeledes indeholde viden om, hvordan PPR og børne- og ungdomspsykiatrien inddrages i forhold til indsatser for barnet eller den unge.
Ved mistrivsel eller mistanke om ADHD og/eller autisme bør der ledelsesmæssigt skabes rum for, at der kan afholdes tværfaglige møder med relevante aktører og netværk omkring barnet eller den unge, så den rette indsats, ud fra en helhedsorienteret tilgang, hurtigst muligt kan blive sat i gang.
Medarbejder
Det anbefales, at fagpersonerne omkring barnet, den unge eller familien er opmærksomme på tidlige tegn på mistrivsel.
Tidlige tegn på mistrivsel kan fx være:
- Øget fravær (skole eller dagtilbud)
- Øget konfliktniveau
- Undgåelsesadfærd o.a.
- Øgede udfordringer i forhold til hyperaktivitet
- Øgede udfordringer med opmærksomhed
- Øgede udfordringer med impulsivitet
- Udfordringer med at indgå i sociale relationer
- Udfordringer med at kommunikere med andre
- Øget rigiditet i forhold til vaner.
Samtidig skal fagpersonen være proaktiv i forhold til at sikre fortsat trivsel, såfremt der sker ændringer i barnet eller den unges liv, der potentielt vil medføre ændringer i trivsel. Det kan fx være personaleskift i skole eller dagtilbud, samlivsophør i familien, overgange og skift samt øvrige ændringer i hverdagens rammer.
Fagpersoner – sundhedsplejersker, pædagoger og lærere – bør have opdateret viden om tidlige tegn på autisme og ADHD, fx ift. om barnets kontakt, motorik, sprog og regulering af opmærksomhed er alderssvarende, eller om der er øvrige forhold omkring barnet eller den unge, der kunne tyde på enten autisme eller ADHD. Dette gælder både hos det helt lille barn og hos det lidt ældre barn eller den unge, der måske endnu ikke har en diagnose, men har vanskeligheder, der kan skyldes ADHD eller autisme.
I de seneste år er der kommet øget fokus på, at ADHD og autisme ofte overses hos piger og kvinder. Derfor er det væsentligt for fagpersoner at være opdateret i forhold til, hvordan ADHD og autisme kan komme forskelligt til udtryk hos kønnene.
Fagpersoner skal endvidere være opmærksomme på, at barnet eller den unge kan vise forskellig adfærd i hjemmet og i fx skolen. Det er her vigtigt, at forældres bekymring tages alvorligt og mødes med lydhørhed, når de eksempelvis giver udtryk for, at de oplever reaktioner i hjemmet, som ikke ses i andre kontekster.
Der skal endvidere være et fokus på, om barnet eller den unge med ADHD og/eller autisme udviser risikoadfærd eller befinder sig i en socialt udsat position, fx er anbragt uden for hjemmet. Dette kræver ekstra opmærksomhed i forhold til både sagsbehandling og den pædagogiske indsats, hvor der skal anlægges et både-og-perspektiv, så diagnosens problemstillinger ikke overses i forhold til de sociale forhold.