Anbefaling 5: Individuelt tilpassede indsatser

Ligesom andre børn har børn og unge med ADHD og/eller autisme forskellige personligheder, behov og ressourcer. Som del af det nye paradigme er der mere fokus på at få et individuelt og nuanceret blik for det enkelte barn eller den enkelte unge i forhold til, hvordan dennes ADHD eller autisme kommer til udtryk, fx i forhold til kognition, kommunikation, IQ, eksekutive funktioner, opmærksomhed, sanseprofiler og social interaktion.

Hos børn og unge med ADHD og/eller autisme ses der ofte komorbiditet (andre samtidige tilstande eller tillægsdiagnoser, fx autisme og samtidig angst, ADHD og samtidig depression o.a.), hvilket har betydning for den enkelte, og hvad den enkelte har brug for, for at kunne udvikle sig og trives. Børn og unge med ADHD og/eller autisme er samtidig i øget risiko for psykisk mistrivsel, som bl.a. kan vise sig som skolefravær, selvskadende adfærd, social isolation o.a. Sansemæssigt har mange børn og unge med ADHD og/eller autisme en unik profil i forhold til bearbejdning af sanseindtryk (både overfølsomhed og nedsat følsomhed), der ligeledes skal tages højde for i forhold til at kunne skabe udviklende rammer for barnet eller den unge.

Børn og unge udvikler sig gennem meningsfuld og aktiv deltagelse i fællesskaber i deres nærmiljøer. Ved at have kendskab til barnets individuelle personlighed og støttebehov kan fagprofessionelle tilpasse miljøet omkring barnet og dermed skabe de bedste forudsætninger for, at barnet kan deltage og udvikle sig. Den fagprofessionelle kan ligeledes bruge denne viden til at skabe sikre fysiske rammer, hvilket er særligt relevant for den del af målgruppen, der ikke har en alderssvarende forståelse for fare, fx grundet nedsat IQ. Frem for, at børn og unge skal tilpasse sig krav, rammer og strukturer, som de ikke kan honorere, er det de fagprofessionelle omkring barnet og den unge, som bør være opmærksomme på at tilpasse krav, rammer og strukturer til dem.

Ledelse

For at kunne imødekomme de forskellige behov, børn og unge med ADHD og/eller autisme har, anbefales det, at der på ledelsesniveau tænkes over, hvordan tilbudsviften sammensættes på tværs af de kontekster og fagprofessionelle, som har kontakt med barnet, fx skole, PPR, familiehuse og myndighed. Hvis kommunen ikke selv har kapacitet til det, bør de sørge for at have adgang til et samarbejde om at tilbyde forskellige indsatser hos andre aktører. Dette kan fx være de mere højtspecialiserede indsatser. Ligeledes bør der være fokus på at sikre, at der er fleksibilitet og tilpasningsmuligheder ift. de enkelte tilbud og indsatser.

Grundlæggende kan man tale om forskellige niveauer af indsatser, der bør være til stede i tilbudsviften for målgruppen:

• Hverdagsindsatser på mere eller mindre specialiseret niveau, som fx udføres i daginstitution eller skole. Det kan være brug af visuel struktur, særlige børnefællesskaber i tilbuddene, støttepersoner o.a.
• Visiterede indsatser, fx mestringsforløb, psykoedukation eller forældrekurser.
• Specialiserede indsatser, fx behandling af andre samtidige tilstande, fx spiseforstyrrelse, selvskade eller misbrug, der som udgangspunkt behandles via børne- og ungdomspsykiatrien.

Ledelsesmæssigt bør der skabes rammer, der giver de fagprofessionelle mulighed for at lave en grundig afdækning af barnet eller den unge. Det anbefales, at ledelsen understøtter de fagprofessionelle i at kunne omsætte viden fra afdækningen til at igangsætte relevante indsatser, og at de fagprofessionelle løbende har mulighed for at følge op på udvikling og ændringer i behov hos barnet eller den unge. Der findes forskellige former for afdækning og udredning med forskellige fokusområder, fx neuropsykologisk eller sensorisk (sanser). Det anbefales, at viden fra de forskellige afdækninger og udredninger benyttes til at skabe en helhedsvurdering af den enkeltes behov for støtte.

Medarbejder

Inden fagprofessionelle, fx sagsbehandlere eller pædagoger omkring barnet eller den unge, tilbyder en indsats, bør der laves en grundig afdækning af barnet eller den unge med inddragelse af barnet eller den unge og dennes familie og eventuelle fagprofessionelle med højspecialiseret viden. Afdækningen skal indeholde viden om barnet eller den unges konkrete udfordringer og ressourcer, eventuelle samtidigt eksisterende vanskeligheder eller diagnoser, et overblik over de kontekster, barnet befinder sig i, og hvilke ændringer der eventuelt skal foretages her, samt, hvis muligt, en afdækning af, om der er sket ændringer i barnets funktionsniveau og støttebehov. Viden fra afdækningen skal danne grundlag for at igangsætte den individuelle indsats. Det er væsentligt, at barnet eller den unge og dennes familie inddrages, både ift. afdækningen og udviklingen af løsninger (se også anbefaling 6 om inddragelse).

I forhold til valg af indsatser og metoder anbefales det, at:

• Den fagprofessionelle – når denne planlægger aktiviteter for børnene og de unge – afdækker, hvorvidt rammerne og strukturerne omkring aktiviteter, tiltag eller møder understøtter mulighed for deltagelse. Ligeledes bør der ske en vurdering af, om barnet eller den unge har mulighed for at indfri de krav, der er til deltagelse.
• De fagprofessionelle omkring barnet, fx sagsbehandlere, lærere og pædagoger mv., overvejer, hvordan rammer og struktur i de aktiviteter, de har sammen med det enkelte barn eller den enkelte unge, bedst tilpasses til den enkelte. Tilpasningen kan være i forhold til sanser (fx om der skal skærmes af for bestemte sanseindtryk eller omvendt, om der er behov for sansestimuli), fysiske omgivelser (fx mødested, indretning o.a.), forudsigelighed og skift (fx brug af tydelig dagsorden, visuelle hjælpemidler o.a.), samt bearbejdnings- og forberedelsestid (fx forberede på skift, give barnet ekstra tid o.a.).
• De fagprofessionelle har særlig opmærksomhed på, at der i takt med barnet eller den unges udvikling kan ske en ændring i støttebehov, ligesom både funktionsniveau og støttebehov hos målgruppen kan svinge fra kontekst til kontekst.
• Der er mulighed for at tilbyde indsatser med høj grad af fleksibilitet. Dette handler både om at tilpasse indhold af/i indsatsen til den enkelte, fx øge fokus på særlige områder, men også om at kunne tilpasse rammerne for indsatsen til den enkelte, fx tilbyde individuelle indsatser frem for gruppeindsatser o.a.

Nr. 7: Caseformulering (Alan Carr)

Analysemodel, der på systematisk vis kan afdække viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer hos såvel barnet eller den unge samt i de miljøer, barnet eller den unge indgår i.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle, fx lærere, pædagoger, sagsbehandlere og psykologer.

Hent 'Inspirationskatalog: Selektiv mutisme' på sbst.dk

Nr. 8: Udredningsværktøjet

Et beskrivelsesværktøj, der kan bruges ift. samarbejde med familien omkring barnet eller den unge samt til udredning af barnet eller den unges funktionsniveau.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om udredningsværktøjet på sbst.dk

Nr. 15: Autistiske rollemodeller

Materiale omkring autistiske rollemodeller, som er en del af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Materialet henvender sig primært til den del af spektret, der har normal begavelse.

Find 'Autistiske rollemodeller' på Aarhus Universitets hjemmeside

Nr. 16: Håndbog: En dækkende tilbudsvifte på børne- og ungeområdet

Håndbogen er målrettet kommuner, der er i gang med eller ønsker at arbejde systematisk med udviklingen af en kvalificeret tilbudsvifte som en del af arbejdet mod en tidligere forebyggende praksis på børne- og ungeområdet.
Særlig relevant for: Ledelse.

Læs 'Håndbog: En dækkende tilbudsvifte' på sbst.dk

Nr. 17: Individuelle autisme- og ADHD-profiler

Der findes forskellige redskaber til at kunne udarbejde individuelle ADHD- eller autismeprofiler, ligesom flere specialiserede tilbud har udviklet materialer. Det anbefales at søge via online-søgekanaler for at finde frem til disse redskaber.

Nr. 18: Hjælpemiddelbasens målgruppeindgange om hhv. ADHD og autisme

På Hjælpemiddelbasen kan der findes viden om hjælpemidler til personer med ADHD og autisme, ligesom der findes guides målrettet særlige produkttyper, fx legetøj og spil, der kan være relevante for målgruppen.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring børnene og de unge, fx terapeuter.

Læs om hjælpemidler til ADHD på hmi-basen.dk

Læs om hjælpemidler til autisme på hmi-basen.dk

Nr. 19: Sensoriske profiler

Redskab til afdækning af sensoriske vanskeligheder.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle, fx lærere, pædagoger, terapeuter og psykologer.

Læs 'Sensory profile - børn' på etf.dk

Nr. 20: Tilpasset idræt og bevægelse i skolen

Redskabet er et inspirationsmateriale, som skal understøtte, at flere børn og unge med handicap (herunder ADHD og autisme) kan tage del i idræts- og bevægelsesfællesskaber. Særlig relevant for: Fagprofessionelle på skoler.

Læs om 'Tilpasset idræt og bevægelse i skolen' på tibis.dk

Nr. 21: Inspirationskataloget ”Plads til forskellighed”

Inspirationskatalog omkring skolernes arbejde med at skabe sociale og inkluderende fællesskaber i klasser med elever med ADHD, autisme eller lignende vanskeligheder.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle på skoler.

Hent inspirationskataloget 'Plads til forskellighed' på adhd.dk

Nr. 22: KAT-kassen

KAT-kassen er en samling af særlige værktøjer til samtaler med børn, unge og voksne om deres oplevelser, tanker og følelser på tværs af aldersgrupper. Værktøjerne har til formål at øge selvforståelse og strategier.
Særlig relevant for: Lærere og pædagoger.

Find KAT-kassen på cat-kit.com

Nr. 23: Assessment-redskaber

Et supplement til mere formel kognitiv, sproglig, social og emotionel udredning, der giver merviden til fagprofessionelle om det individuelle barns perspektiv, behov og ønsker.
Særlig relevante for: Fagprofessionelle omkring barnet eller den unge, fx pædagoger, PPR-medarbejdere eller familiebehandlere.

Hent 'Inspirationskatalog: Selektiv mutisme' på sbst.dk