Pejlemærke:

Anbefalinger til kvalitet i faglig udredning

Pejlemærket for inddragelse handler om reel inddragelse af børn, unge, forældre og det private og professionelle netværk. Inddragelse af barnet og den unge er centralt i barnets lov og er en rettighedsbaseret grundsten og dermed uhyre vigtigt for kvalitet i sagsbehandlingen.

Med barnets lov tydeliggøres det, at børn og unge har en grundlæggende ret til at blive inddraget og få indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Deres retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system.