Rusmidler kan helt overordnet deles op i tre grupper:

• Stoffer, der virker sløvende – fx hash, heroin og GHB
• Stoffer, der virker stimulerende – fx amfetamin, kokain og ecstasy
• Stoffer, der giver hallucinationer – fx lsd, meskalin og psilocybinsvampe

Unge under 25 år er typisk dem, der prøver og bruger stoffer, hvor hash det mest udbredte stof (Sundhedsstyrelsen, 2022).

Lægeordineret medicin kan også give rusmiddelproblematikker. Især beroligende midler som benzodiazepiner giver let afhængighedsproblemer. Ligeledes kan morfinpræparater og andre opioider give rusmiddelproblematikker.

Læs mere

Du kan læse mere om de forskellige stoffers virkninger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Kilder

Sundhedsstyrelsen (2022): Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge. Danmark.

Rusmidler menes at aktivere hjernens belønningssystem, hvilket kan medføre en eufori, psykisk velvære eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag.

Der er stor variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Hvor nogle får det dårligt eller tåler rusmidlet uden af blive særligt påvirket, oplever andre ovenstående positive følger, alt efter hvilket rusmiddel de indtager. Denne biologisk betingede reaktion spiller sammen med psykologiske faktorer, som kan forstærke trangen til gentagen brug af et stof. Positiv forstærkning kan fx være, at personen oplever, at rusmidlet påvirker humør og selvtillid i en positiv retning. Negativ forstærkning kan fx være, at rusmidlet fjerner smerter eller ubehagelige følelser.

Læs mere

Du kan læse mere om afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler på medicin.dk

Rusmiddelproblematikker kan bredt defineres som et forbrugsmønster af et eller flere rus- eller lægemidler, som medfører sociale, fysiske eller psykiske problemer for borgeren. Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af rusmidler og ikke udelukkende rusmidlet eller brugen i sig selv, der afgør, om en borger har et stofmisbrug.

I definitionen af stofmisbrug er der lagt vægt på, at forbrugsmønsteret består af et forbrug af psykoaktive stoffer, der er indtaget med henblik på at opnå rusvirkning. Det betyder, at brugen af lægeordineret substitutionsmedicin indtaget efter forskrifterne ikke betragtes som et stofmisbrug, så længe det ikke medfører problemer for borgeren (Socialstyrelsen, 2020).

Social- og Indenrigsministeriet, Vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v. VEJ nr. 9449 af 29/06/2020.

Socialstyrelsen (2020). Retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen.