Seksualvejledning

Støtte og vejledning i relation til seksualitet er opgaver på lige fod med mange andre opgaver, som medarbejdere forventes at varetage i relation til servicelovens formål. Det skal ske professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for borgerens integritet og ret til selvbestemmelse.

Det er ikke altid, at et menneske med funktionsnedsættelse har lyst til at få støtte og hjælp til sin seksualitet af de fagprofessionelle, som vedkommende er i tæt kontakt med i det daglige. Det kan der være mange grunde til. En grund kan fx være, at vedkommende synes, det er for intimt at modtage vejledning og støtte fra hjælpepersoner, man møder i det daglige.

Tilsvarende kan hjælpepersoner have behov for at kunne trække på personer med særlig viden på området, fx en seksualvejleder.

I Social- og Boligstyrelsens håndbog, ”Seksualitet på dagsordenen”, er der hjælp at hente for dem, der gerne vil udvikle deres kompetencer på dette område, samt henvisninger til, hvor man kan hente hjælp fra andre, fx til seksualvejledning og oplæring.

Det er ikke strafbart at:

  • Hjælpe med oplæring til onani.
  • Yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden.
  • Hjælpe med at kontakte en prostitueret.

Det er strafbart at:

  • Udøve seksualoplæring, når personen verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig det.
  • Fungere som seksualpartner (ved samleje eller andre former for seksuelt samkvem).
  • Give seksualoplæring til børn under 15 år. Over for denne gruppe kan der kun gives seksualvejledning.

Det er vigtigt at huske på, at der er forskel på den hjælp og støtte, man kan give børn og voksne med handicap. Det er kun lovligt at give seksualoplæring til mennesker over den seksuelle lavalder (over 15 år).

Kommunalbestyrelserne har, inden for lovens rammer, mulighed for at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksualitet.

Kontakt

Viki Holdgaard Madsen
S: Fuldmægtig